GGIF Serie 2 Herrer tabte til Varde IF

Arkivfoto fra kampen mellem Grindsted og Varde - Foto: René Lind Gammelmark

Lørdag havde Grindsted GIF Fodbold Serie 2 Herrer besøg af Varde IF.

Der blev kæmpet bravt, og stillingen var 0-0 ved første halvlegs afslutning
men desværre var stillingen 0-1 til Grindsted efter 2. halvleg.

Grindsted stillede op med følgende hold:

Jacob Tønning
Kean Lund
Morten Hedegaard Pedersen
Henrik Werge Nielsen
Jeppe Østergaard
Kasper Knudsen
Christian Hedegaard Pedersen
Kenni Jensen
Christoffer Vivi Høgedal
Jesper Schmidt
Christian Hansen
René Seidenschnur
Kevin Rajakumar
Sebastian Øhlenschlæger

Nedenfor kan du læse trænerens resume af dagens kamp.

Ikke tilfreds
Første hjemmekamp på eget græs badet i dejlig solskin og et ret stort publikum dannede rammen om
et lige opgør.  Det blev en kamp, hvor Varde IF generelt var mest på bolden, og vi var mest chance-
skabende. Vi måtte slide hårdt for at forblive kompakte, og det lykkedes faktisk ganske udmærket.
I perioder havde vi dog udfordringer mellem kæderne, og især i anden halvdel af første halvleg
“halsede” vi lidt efter.  Pausen kom på et rettidigt tidspunkt, og vi kunne finde ro og tro igen.

Straks i anden halvleg har vi genfundet energien, og hårdtarbejdende Kenni Jensens afslutning tager
oversiden af overliggeren. I 2. halvleg har vi flere gode muligheder, hvor især angriber Christian
Hansen havde et par gode tilbud,  men desværre gik det ikke vores vej.  Varde IF kunne score direkte
på veleksekveret frispark kort før tid, og selvom vi naturligvis satsede stort fremad til slut, så ender det
med et ærgerligt nederlag. Som træner er man både tilfreds og utilfreds. Tilfreds med, at vi får skabt
chancerne, men også utilfreds med, at vi som hold i perioder virker låste og ikke formår at skabe nok
tryk på modstanderen. Alle kan slå alle, men vores målsætning kan der ikke rokkes ved. Der skal hives
en stærk præstation frem hver eneste gang, for at forblive på den rigtige side af stregen i en svær pulje.
Henrik Bagger blev af publikum kåret til “kampens spillere”, mens holdet pegede på Christian Hansen.
Begge gjorde det bestemt godt!