De private dagplejere holdt “De private dagplejeres dag” i Grene Lejren.

Privatfoto

Fredag den 25. maj mødtes 10 private dagplejere og deres børn i Grene Lejren. Her fejrede de “De private dagplejeres dag”, som egentlig er tænkt som en dag, hvor man som privat dagplejer viser sig i bybilledet, og hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål omkring privat pasning. Der er rigtig mange forældre, der ikke ved at muligheden med privat pasning findes, og hvad de private dagplejere  kan tilbyde. Derfor er det vigtigt for dagplejerne, at komme ud og vise hvem de er.

I år valgte de, at fejre dagen i Grene Lejren, fordi naturen er en stor del af de private dagplejeres hverdag. Og området omkring Grene Lejren er et fantastisk sted. Der er plads til aktiviteter, som blandt andet denne dag var i form af en motorikbane der var opstillet. Der er også plads til mere mindfulde aktiviteter, som at nyde roen i skoven, eller bare sidde under træerne og lytte til fuglene. Og ikke mindst, så er der en hyggelig legeplads med sandkasse og gynger. Middagsluren blev taget i shelter, i medbragt barnevogn og på madrasser indenfor.

Som privat dagplejer vælger dagplejerne selv om de vil være i legestue, og hvem de vil være i gruppe med. Dette gør sig også gældende når de tager på kursus, hvilket for det meste foregår i fritiden.Dagplejerne  skal selv betale for de kurser og det uddannelse de vil have. Dermed har de mulighed for at specialisere sig indenfor det område de hver især brænder for.

Alle børn og voksne legede på kryds og tværs, og der blev både fortalt historier, grinet og sunget.
De afsluttede dagen med forældrekaffe, og forældrene kunne tage de glade og trætte børn med sig hjem.
Alt i alt en rigtig god dag, fyldt med læring, leg og hygge.

Klik på billederne nedenunder artiklen for at se dem i stor størrelse.  (privatfotos)

Kontorbutikken refurb banner