Mere liv til kurtur- og idrætsevents i MAGION ?

PR-FOTO

MAGION har benyttet juni og juli til at starte en ny partnerklub.    med MAGION +Partners håber idræts- og kulturcentret at kunne opnå et økonomisk fundament til at skabe og tiltrække kultur- og idrætsevents til glæde og gavn for nuværende og kommende borgere i Billund Kommune.

I MAGION har målet altid været at skabe et varieret program af kultur- og idrætsevents af høj kvalitet. ”Gerne mere musik” lyder inputtet fra en del af MAGIONs brugere. Med et økonomisk rygstød i form af en partnerklub, kan MAGIONs eventaktiviteter udvikles og dermed brande lokalområdet som et dynamisk og spændende sted at bo med masser af oplevelser. Samtidig vil MAGION i højere grad kunne tiltrække flere musiknavne fra det relativt set dyrere koncertmarked.

”MAGION +Partners er lavet, så partnerskabet for virksomhederne er lige dele markedsføring og medarbejderpleje med billettilbud m.m.”, forklarer sponsormanager i MAGION Mads Søbye Helbo. ”Vi ville lave et gennemsigtigt partnerkoncept, der ikke konkurrerede med foreningernes bestræbelser på at skaffe penge til foreningsaktiviteter. Derfor har vi gjort meget ud af, at kunne tilbyde nem og enkel medarbejderpleje i partneraftalen og ikke kun synlighed.” Der er allerede fire partnervirksomheder i hus, som inden sommerferien vil modtage billettilbud til de kommende events i MAGION.

De fire virksomheder og deres medarbejdere kan se frem til at musikalske oplevelser med Helmut Lotti og Sound of Christmas samt en række af de største danske comedynavne – heriblandt Mick Øgendahl, Frank Hvam, Jan Gintberg og Simon Talbot – såvel som spændende foredrag. Arbejdet med at kunne tilbyde oplevelser er altid i gang i MAGION og det forventes, at der efter sommerferien vil kunne tilføjes endnu flere events til programmet i MAGION.

Er virksomheder interesserede i at bidrage til udviklingen af kultur- og idrætsevents i MAGION samtidigt med at kunne tilbyde nem og enkel medarbejderpleje, så er sponsormanager Mads Søbye Helbo klar til at tage en snak skriver MAGION i en pressemeddelelse.

PR-FOTO