Søndag den 30. september 2018 kl. 20.00 er der koncert i Kulturhuset i Grindsted.
Sing Sing Sing er navnet på en ny musikalsk konstellation, som bringer fem af de helt store navne sammen fra dansk musikliv. Tilsammen kan de fem medlemmer kvittere med mere end 100 års erfaring i den danske musikbranche.
De fem medlemmer af bandet er Ivan Pedersen, Nina Forsberg, Alex Nyborg Madsen, Sascha Dupont, Søren Jacobsen.
“De har toppet den hjemlige hitliste, haft international succes, stået i skyggen af andre stjerner, skrabet bunden, lavet tv-shows, formidlet andres musik, gået i brechen for kolleger, oplevet drømme opfyldt og gnavet sig igennem store skuffelser. Hele tiden drevet af kærligheden til musik.”
De fem musikalske personligheder i Sing Sing Sing vil ifølge MT promotion kunne byde publikum på et akustisk univers af guitarer, keyboards og ting “der kan rystes, rasles og slås på”.
Gruppen har endevendt medlemmernes egne bagkataloger for at finde de bedste numre i samlingen, der kan få nyt liv i denne sammenhæng. Dertil tilføjes det også, at helt nye sange heller ikke er utænkelige.
Derfor glæder vi os i Kulturhuset til at byde jer velkommen, til en underholdning og spændende aften med en masse dejlig musik. Spillet af nogle meget dygtige musiker skriver Kulturhuset i en pressemeddelelse.
Billetsalget er startet på www.grindsted-kino.dk