Chris MacDonald og Peter Qvortrup Geisling fik folk til at grine

Foto: René Lind Gammelmark

Til aftenens foredrag i Magion, med Helseguroen Chris MacDonald og TV-lægen Peter Qvortrup Geisling var der omkring 1500 publikummer.

Borgmester Ib Kristensen bød velkommen, hvorefter Stephanie Storbank, Ann Charlotte Vilstrup og Robert Terkselsen fra scenen holdt introtalen til en aften i sundhedens tegn hvor Chris MacDonald og Peter Qvortrup Geisling holdt foredrag.

Chris MacDonald var første foredragsholder, og i de 55 minutter han var på scenen fik han publikum til at grine temmelig mange gange,  og samtidig fik han ved hjælp af hans plancher som han udfyldte løbende, folk til at være med til at sige nogle af de gennemgående punkter i foredraget. Han fortalte blandt andet at frontallabben i gennemsnit vejer 400 gram. De sidste 10 minutter af hans foredrag viste han klip fra tv-programmerne U-turn hvor man havde fulgt en flok mennesker igennem seks måneder.  Herefter var der pause, hvor folk kunne gå op og købe kaffe og kage/frugt, og samtidig besøge nogle af de stande som Billund Kommune og Liva havde i forhallen.
Efter pausen viste Liva en lille film, hvor der blev fortalt lidt om Liva, hvorefter Ratch holdt tale og præsenterede aftenens anden foredragsholder.

Anden og sidste foredragsholder var TV-lægen Peter Qvortrup Geisling der ud over at være uddannet læge, også er uddannet journalist. Han fik krydret sit foredrag på bedste vis med nogle “journal kiks” som var uddrag af journaler hvor der blev skrevet noget vrøvl. Også han fik folks lattermuskler til at blive brugt flittigt undervejs i foredraget.

Klik på billederne nedenunder for at se dem i stor størrelse

Kontorbutikken refurb banner