Aktiv Onsdag i MAGION

Foto: René Lind Gammelmark

Motion for de ældre

Onsdag formiddag kl. 9 var knapt 30 kvinder igang med at lave gymnastik med Ellen Egsgaard som instruktør.  Der blev lavet mange forskellige øvelser, både med bolde og andre ting.  Da klokken nærmede sig 10 var det tid til en fællessang, hvorefter de måtte overlade gulvet til andet hold, der var ledet af Stine. Her var der både kvinder og mænd, og da Netavisen Grindsted var i MAGION var der knapt 50 deltagere til anden afdeling. Nogle af dem der var med i første afdeling var også med under anden afdeling. Her startede de med opvarmning, hvorefter der blev sat 6 badmintonbaner op, og  ud over muligheden for at spille badminton, var der også et hold under ledelse af Stine som lavede gymnastik. Da klokken blev 10.45 var det tid til at gå op og få formiddagskaffe, og her blev der også sunget fællessange.

Aktiv onsdag er et samarbejde mellem GGIF gymnastik og Grindsted Badmintonklub.

Klik på billederne nedenunder artiklen for at se dem i stor størrelse