Volleyball Nytårsstævne i Teglgaardshallen

Foto: René Lind Gammelmark

Lørdag afholdt Stenderup Krogager Idræts Forening SKIF Volleyball Nytårsstævne for 31. gang.

16 Hold deltog og flere af holdene havde relation til SKIF.  Stævnet var et MIX-stævne for seniorhold.

Anni Matthiesen var forbi stævnet lørdag formiddag og har skrevet følgende:
”Jeg var lørdag formiddag lige forbi SKIFs Nytårsstævne i Volleyball. I år bliver dette stævne afholdt for 31. gang og stadig er det de stabile kræfter, som står bag stævnets afvikling.

Tak til Børge Larsen, Else Marie og Jørgen Hauge, som stadig er nogle af de ildsjæle, som brænder for volleyball.

Jeg var for mere end 31 år siden med til at starte volleyball-afdelingen i vores lille by Stenderup-Krogager og har selv gennem mange år været både spiller og træner. Derfor glæder det mig også rigtig meget og gør mig stolt, når der stadig er gang i både kampråb, hævninger, smash og gode serv i Teglgaardshallen og sidst men ikke mindst, at SKIF har “leveret” mange dygtige volleyballspillere gennem årene og at der lige p.t er 2 herrer spillere, som spiller på divisionsniveau og 1 damespiller (Ditte Kjær) – som spiller på landsholdet!

Else Marie og Jørgen Hauge fra Stenderup-Krogager, Børge Larsen, Grindsted og det lokale folketingsmedlem Anni Matthiesen lige så fra Stenderup-Krogager – PR-Foto

Tak til ildsjælene, som fortsat tager slæbet!” udtaler Anni Matthiesen (V).

 

Klik på billederne nedenunder for at se dem i stor størrelse