Grindsted boksere til Jyske Mesterskaber i Vejle

Foto: René Lind Gammelmark

Bokseklubben stillede med 5 boksere, til de jyske mesterskaber i boksning, hvor Nikki Møller Nielsen var favorit blandt de 7 boksere der stillede op i mellemvægt u/75 kg.

I finalen møder Nikki, bokseren fra Hornslet BK Bjarne Newby og kampen blev mere lige end forventet.
1. omgang var meget jævnbyrdig, med en lille plus til Nikki. 2. omgang fik Nikki sat tingene på plads, han boksede meget varieret og fik brugt hans højre meget.Så nu ventede der en spændende 3. omgang hvor  det viste sig at Bjarne kom med ekstra energi og var med i hele omgangen, men der er ingen tvivl om hvem sejren skulle gå til, selvom en af dommerne havde en anden opfattelse, så en sejr på 4-1 og  jysk elite mesterskab til Nikki Møller Nielsen, Grindsted.

Nikki skulle møde Tadas Šakočius, Wedala Vejle, i semifinalen, men desværre blev Tadas syg allerede torsdag og måtte melde afbud.
Nikki har tidligere besejret Tadas, så ærgerligt at det ikke blev endnu en kamp, som opvarmning til finalen.

Ved samme stævne var der også u/17 år mesterskab og her var der også guld til Grindsted.
Leutrim Muli hentede guld efter en WO (Walk Over) da hans modstander Malthe Kyndesen, desværre også var blevet syg. Det ville ellers have været en rigtig god kamp, da rygterne siger at Malthe har udviklet sig rigtig meget de sidste 2 mdr.

André Winterberg Bennetsen fra Grindsted, skulle have revanche fra en øjenskade ved DM i 2018, mod Noor Ahmed, BK Pugilist, men sådan gik det ikke. Andre tabte 5-0. 

Og en meget mærkelig afgørelse i semifinalen mellem Mathias H Christensen, Lindholm BK vs. Kian Møller, Grindsted AK, lige efter kampen var jeg total rolig og afslappet, for jeg var helt sikkert på at Kian vandt kampen, men det blev meget overraskende et 3-2 nederlag.

Nik Møller Nielsen boksede finale ved U/17 år mesterskaberne mod Victor Osipowski fra Varde, Nik kom aldrig rigtig ind i kampen, så det var Victor der løb med sejren der skriver Flemming Tiro Lund til Netavisen Grindsted.

 

Kontorbutikken refurb banner