Ny Sport24 outlet butik med 650 m2 butiksareal åbner i Grindsted

Kristian Duedahl, Anette Kjær Pedersen og Jens Thrane - Foto: René Lind Gammelmark

Jens Thrane og Kristian Duedahl har i forvejen Sport24 butikken på Nørre Torv i Grindsted, men åbner den 28. marts en stor og lys konceptbutik: Sport24 Outlet på Trehøjevej. 

At det bliver Trehøjevej og ikke i midtbyen er ganske naturlig, for den type af butik kræver meget mere plads end der er i butikkerne i midtbyen, og ligger oftest altid i områder som Trehøjevej, hvor der typisk ligger Jysk, Jem & Fix mv.

Sport24 Outlet er en konceptbutik der findes i mere end 40 byer i Danmark.

Butikkernes indretning er mere eller mindre ens, og henvender sig hovedsageligt til børnefamilierne og alle der går efter det gode tilbud, og budskabet er: ”Spar 50% på det meste”.

Foto: René Lind Gammelmark

I sortimentet finder man en blanding af de kendte mærkevarer PUMA, HAGLØFS, SALOMON; KARI TRAA, NEW BALANCE, HELLY HANSEN og mange flere. Ud over de kendte mærkevarer vil der også være en masse House Brands, hvor der er høj kvalitet for pengene.

Disse House Brands er testet af i butikken på Nørre Torv, og varerne virker og sælger rigtig godt udtaler Jens Thrane til Netavisen Grindsted.

Det bliver en butik med et fuldt varesortiment, med fodtøj og beklæding som udgør en meget stor del. Der vil også kunne købes varer som f.eks. Soveposer, underlag, løbehjul, støttebind, større rygsække, fitnessudstyr mv.

I den nye Outletbutik vil der være længere åbningstider end i midtbyen, og der vil være åbent alle søndage fra kl. 11.00 til 14.00

Foto: René Lind Gammelmark

Mens Corner & Kids Corner
Der vil blive indrettet Mens Corner og Kids Corner, så mændene, konerne og børnene kan slappe af mens familien i ro og fred kan gå og finde de ting de gerne vil købe.

MÅL
Målet med butikken er at hente flere kunder til Grindsted. Det er ikke en butik hvor der vil være mange ansatte, for konceptet beror på selvbetjening. Til at styre den nye butik har Jens og Kristian ansat Anette Kjær Pedersen og Heino Thøstesen, og de to er kendte ansigter fra andre sportsbutikker i Grindsted.

Både Anette og Heino er vant til at yde en god service til kunderne, og det vil smitte af i den nye butik.

Anette Kjær Pedersen – Foto: René Lind Gammelmark

Der vil blive husstandsomdelt 12 kataloger om året ,fyldt med gode tilbud og aktuelle sæsonvarer. De vil blive sendt ud til Grindsted, Ølgod, Billund, Give, Agerbæk og Ansager, og ejerne håber dermed at kunne tiltrække nye kunder til byens øvrige butikker.

Vil det gå ud over den eksisterende Sport24 butik
At åbne så stor en Outletbutik vil med stor sandsynlighed også komme til at gå ud over den eksisterende butik på Nørre Torv, men det har ejerne en plan for.

Planen er at de vil være verdensmestre i kundeservice og skabe gode oplevelser for kunderne, og det bliver de med hårdt arbejde, hver eneste dag med træning og konstant fokus på at give kunden mere end man forventer når man besøger Sport24 i Grindsted.

Man vil også afprøve forskellige aktiviteter og små events i butikken.

Der vil også blive tilpasset i sortimentet så der bliver fjernet nogle leverandører, og der bliver taget nye mærker ind som skal være med til at give Sport24 butikken en anden profil i forhold til i dag.

Nogle af de nye mærker er FILA, CHAMPION, ECCO, FJALLRAVEN.

 

Kontorbutikken refurb banner