Christian Reusing blev nr. 2 ved de Danske Mesterskaber i trespring

Foto: Privatfoto

Ved de Danske indendørsmester i atletik, var den lokale atletikklub ”Heden” repræsenteret af en enkelt atlet, og han gjorde det ganske enkelt rigtig godt!

Christian Reusing, der stiller op hos de 14-15 årige, satte ny personlig rekord med et spring på 11,38 meter, og det var altså så godt, at det gav en 2. plads er dermed sølvmedalje med hjem til samlingen. Han var kun sølle 6 cm. fra guldet – så det var tæt på.

Resultatet er faktisk ganske bemærkelsesværdigt, idet Christian, modsat konkurrenterne, ikke træner decideret springtræning i vintermånederne, da vi ikke har de rette faciliteter til det.

Christian var også med i længdespring. Han var desværre blevet skadet efter trespring, så han kom lige akkurat med i finalen, men kunne ikke gennemføre nogle spring der. Endnu en medalje var ellers inden for rækkevidde.

Men mon ikke, at Christian er godt tilfreds med sin første medalje ved et Dansk Mesterskab.

Stævnet blev afviklet i Skive skriver Jan Poulsen i en pressemeddelelse.