Fortræningen til årets Sydbank Stjernetour de Grindsted starter på tirsdag

PR-Foto

Se det summer med cykler på vejen

Fælles fortræning til Sydbank Stjernetour de Grindsted hver tirsdag kl. 18.00

Grindsted Cykelmotion, der står som arrangør af Sydbank Stjernetour de Grindsted, har igen i år et godt tilbud om fælles fortræning frem mod løbet d. 4. maj, hvor der er ruter fra 62 til 180 km på racer og 44 km på MTB.

Bor du i nærheden og har lyst til træne med er du meget velkommen, uanset om du er nybegynder eller en rutineret rytter. Der er plads til alle med en Racer eller Mountainbike med hjelm.

Det kræver ingen tilmelding du møder bare op, og vil komme til at køre sammen med andre på samme niveau, i 5 grupper på racercykel og 2 grupper på MTB.

Det er rutinerede ryttere fra Grindsted Cykelmotion, der sørger for vejledning og styrer træningen.

Vi starter og slutter samme sted den enkelte aften, efter følgende plan:

  • 2. april 2019: Bike Concept, Nørregade 11, Grindsted
  • 9. april 2019: Sydbank, Torvet i Grindsted
  • 16. april 2019: Sydbank, Torvet i Grindsted
  • 23. april 2019: Bike Concept, Nørregade 11, Grindsted
  • 30. april 2019: Sydbank, Torvet i Grindsted

Efter træningen er der tid til en lille forfriskning, en lille konkurrence og ikke mindst en snak om gode fif i forbindelse med cykelsporten skriver Sydbank i en pressemeddelelse.