Lørdag den 6. april 2019 mødte Grindsted GIF Herre Serie 2 fodboldhold BV Oksbøl, og det endte med den anden sejr i de to kampe GGIF har spillet i denne sæson.
Efter 45+1 minut var resultatet 1-0 til BV Oksbøl
Efter 52 minutter lavede Christian Andreas Hansen assisteret af Kasper “Kalle” Knudsen GGIF’s første mål.
Efter 46 minutter var det Nicolai Bryndum der assisteret af Jesper Dahl Schmidt lavede GGIF’s andet mål
Kampens spiller: Christian Andreas Hansen
GGIF’s holdopstilling:
Thomas Sørensen
Kasper Knudsen
Morten Hedegaard Pedersen (anf.)
Kevin E. Rajakumar
Oliver Jakobsen
Christian Andreas Hansen
Christoffer Wutborg
Simon Poulsen
Sebastian Svejstrup
Martin Thimes
Kenni Jensen
Nicolai Bryndum
Jesper Dahl Schmidt
Kristian Uhre Uhd
Træner Christian Thorne har skrevet dette referat fra kampen.
Debutant blev matchvinder
Forårssolen stod flot på himlen i Oksbøl, og det var første gang i lang tid, at vi havde rigtig varme i en fodboldkamp. Og det kunne mærkes. At solen nu arbejder gør noget godt for græsset, og det er tiltrængt i Oksbøl, hvor banen endnu ikke er til noget der bare minder om poleret fodbold. Men sådan er det i starten af sæsonen. Og den første varme skal man som spiller også lige vænne sig til, og især vores hårdtarbejdende centrale midtbane med Christoffer Wutborg og Simon Poulsen kogte, men de ydede også særdeles mange meter. Og det var nødvendigt i et meget lige opgør, hvor holdet der arbejdede hårdest gik fra banen som vinder. Bestemt ikke ufortjent.
I første halvleg havde vi flere farlige tilbud, men en stærk præstation af Oksbøls målmand holdte os fra fadet. Vi forsøgte at sætte spillet op langs jorden, men måtte ofte sande, at banens tilstand også nemt kunne skabe tilfældigheder. Til gengæld var vi farlige på hurtighed offensivt, og det havde bestemt ikke været ufortjent, hvis vi havde scoret. I stedet er vi bagud til pausen, da BV Oksbøl i halvlegens tillægstid straffer et boldtab og et kikset forsøg på at trække offside med et føringsmål sat ind ved forreste stolpe på GGIF keeper Thomas Sørensen.
I pausen var vi ikke tilfredse, og reaktionen kom fra første fløjt i anden halvleg, hvor intensiteten steg. Martin Thimes og debutant Nicolai Bryndum kom på banen, og sammen med resten af mandskabet blev der arbejdet igennem for at komme tilbage, og med to flotte mål af hhv. Christian Andreas Hansen og Nicolai Bryndum fik vi inden for fire begivenhedsrige minutter vendt et truende nederlag til sejr. Det var egentligt ikke specielt “kønt”, det fodbold vi overværede i solen fra sidelinjen, men til gengæld var det et imponerende stykke arbejde drengene leverede. Og dét er jeg særdeles godt tilfreds med.
Sæsonens første to kampe har resulteret i to sejre, og det er jo en fantastisk start på sæsonen. Næste opgør er hjemme på Grindsted Stadion, hvor vi søndag kl. 14.00 møder Esbjerg IF92. Vi har revanche tilgode, og jeg håber, at vi kan levere endnu et godt resultat – og at mange har lyst til at komme på stadion og hjælpe os på vej.