Fredag aften kl. 19.00 mødte GGIF Fodbold serie 2 herrer Ølstrup GU.
Serie 2: Grindsted GIF – Ølstrup GU, 2-2 (1-0)
Træner Christian Thorne har skrevet nedenstående referat fra kampen.
KAN MAN TILLADE SIG AT VÆRE SKUFFET?
Ølstrup GU var overvejende mest “på bolden” i fredagens topopgør på Grindsted Stadion, hvor vi som øjeblikkelig nummer 2 kunne fravriste førerholdet positionen som rækkens duks. Fra kampens første fløjt kunne vi allerede konstatere, at gæsterne ikke var blege for at hælde boldene fremad, for da spillet blev igangsat af Ølstrup, sendte de tre fremadstormende kæmper afsted på deres venstre flanke. Et signal om deres parathed. Det var bestemt ingen hemmelighed i vores forberedelse til kampen, at Ølstrup godt kan lide at sende bolde i dybden til deres fysisk overlegne spillere, og vi måtte kæmpe hårdt for at få styr på “mellem-området”, som vi kalder det. Altså området mellem vores forsvarslinje og midtbane, hvor Ølstrup ofte kunne fortsætte med bolden efter at have hakket en højder fremad.
Stod vi for lavt overlod vi helt initiativet, og stod vi for højt blev vi sårbare i bagområdet. Ølstrup havde til dels held med at “trække os lange”, og dermed havde vores midtbane et alt for stor område at arbejde i. Men det gjorde de til gengæld rigtig godt. Især i første halvdel af første omgang. Simon Poulsen og Christoffer Wutborg erobrede ofte bolden, og duoen var stærkt spillende på vores centrale midtbane. Sidstnævnte fik for en sjælden gangs skyld en hovedrolle offensivt også, da han i det 11. minut tager et uimodståeligt ryk bagom forsvarskæden og serveres perfekt af Jesper Dahl Schmidt, hvor “Wutte” fra spids venstre på én eller anden måde vrider kroppen så højrefoden kan sende bolden i blød bue ind over en sagesløs Ølstrup-keeper. Flot scoring, der også gav genlyd på vort velbesøgte stadion, hvor godt et par hundrede overværede en intens kamp.
Resten af halvlegen forløb uden scoringer, men kampen havde taget form. Ølstrup GU mest på bold, vi hårdtarbejdende og lurende på hurtige omstillinger. Og det var lige ved at blive rigtig farligt nogle gange. Selvom han igen og igen mindes på at løbe på tværs inden dybde, så måtte vi konstatere, at energibomben i front, Nicolai Bryndum, alt for ofte løber i offside. Hans flammende intensitet gør ham god, men desværre bliver iveren efter at præstere fløjtet væk. Det skal vi få styr på.
Til pausen førte vi, og i omklædningsrummet lyste fokus ud af øjnene på spillerne. Mest fordi vi skulle finde løsninger på at Ølstrup havde initiativet med bolden. Vi justerede og gjorde opmærksom på et par ting, men fokus lagde på kompaktheden. Og hurtighed. Og hurtige var vi. I løb. Og hurtige var de. Til at udligne.
Få minutter inde i anden halvleg vurderede kampens udmærkede dommer, at en spiller fældes i feltet. Dét efter en kort løbeduel, hvor vores Kasper Knudsen løb side om side, og hvor modstanderen pludselig falder. Dommerens forklaring var tvetydig, men et eller andet syntes han at have set, og straffesparket blev sat ind med største sikkerhed. Men han er også øvet, Ølstrups Paw Bjørnkjær, der eksekverede holdets fjerde straffespark i syv kampe. Det er en kvalitet at kunne tilkæmpe sig så markant et antal straffespark, som jo ubestridt er den største chance for scoring et hold kan få.
Det var noget af en kold spand vand at indkassere fra anden halvlegs start, og jeg var meget spændt på, hvordan holdet ville reagere. Svaret blev prompte afleveret. I minuttet efter udligningen sendte unge Sebastian Svejstrup en høj tværbold afsted mod vores sønderjyske lyntog på højre kant, der stensikkert placerede bolden over en målmand, der i den grad var kommet på mellemhånd. Målscorer Christian Andreas Hansen er en vigtig brik for os, og han byder ind med speed og farlige aktioner, og så tager han også fra i det defensive arbejde. Holdet kårede ham i øvrigt til hjemmeholdets bedste, og det medførte en flot gave fra Den jyske smed og Lucullus, der var gået sammen om at give to billetter til “Musik i gryden”.
Foran igen. Men mønstret det samme. Ølstrup mest på bold, og vi farligst. Begge hold havde fine muligheder, men jeg har måske en tendens til mere at se egne muligheder foran mål end de andres. Faktum er dog, at kaptajn Morten Hedegaard Pedersen måtte se et hovedstød prelle af på overliggeren og Jesper Dahl Schmidt var et par gange én mod én med keeperen, godt nok i halv-spidse vinkler.
Men desværre blev lillebror lidt taberen af familie-opgøret (hvis man kan være taber i en uafgjort kamp), da storebror Karsten med et kvarter igen udlignede for Ølstrup. Udligningen faldt blot minuttet efter at en ellers velspillende Sebastian Øhlenschlæger må konstatere, at et gult kort igen-igen-igen har stor indflydelse på udfaldet. Resten af opgøret var ret lige. Ølstrup fandt ekstra energi efter udligningen, men begge hold holder stand, og et – synes jeg – seværdigt topopgør slutter uden vinder.
Kan jeg så tillade mig at være skuffet? Tja… jo. Når man fører to gange, så kan man godt være skuffet. Men jeg er også særdeles tilfreds, for jeg oplever, at mit mandskab er blevet til et hold. Et rigtigt hold, hvor der arbejdes hårdt for hinanden. Og det gennem flere kampe. Holder vi fast i dét, så venter der mange gode oplevelser. I kampprogrammet gjorde jeg bl.a. opmærksom på fordelen ved kontinuerligt at kunne stille noget nær det samme hold. At kampafbud var der få af. På onsdag spiller vi på udebane i Videbæk, og der ændrer billedet sig, for i skrivende stund er der hele fire afbud fra start 11`er. Det er ikke tilfredsstillende. Men vi løser det!
11.: 1-0, Christoffer Wutborg, assisteret af Jesper Dahl Schmidt
48.: 1-0, straffespark, Paw Bjørnkjær
49.: 2-1, Christian Andreas Hansen, assisteret af Sebastian Svejstrup
75.: 2-2, (Karsten Dahl Schmidt, Jespers storebror)
Kampens spiller: Christian Andreas Hansen
Holdopstilling:
Martin Kongsager
Sebastian Øhlenschlæger
Morten Hedegaard Pedersen
Oliver Jakobsen
Kevin Rajakumar
Christian Andreas Hansen
Kasper Knudsen
Simon Poulsen
Jesper Dahl Schmidt
Christoffer Wutborg
Emil Hergott
Sebastian Svejstrup
Nicolai Bryndum
Kenni Jensen
