Nyt syn med dine gamle briller

På valgdagen den 5. juni 2019 indsamler LIONS Billund-Grindsted brugte briller.

På alle valgsteder i Billund Kommune opstilles mærkede indsamlingkasser, hvor du kan lægge dine brugte briller.

Hvad sker der med brillerne?
 Brillerne afleveres til en central funktion, hvor de renses. Derefter bliver de professionelt målt ud og mærket med styrke. Gennem internationalt samarbejde indenfor LIONS bliver brillerne leveret til lande i den tredje verden, hvor de via øjencentre udleveres gratis til mennesker med nedsat syn og efter øjenoperationer.

Hvorfor gør LIONS det?
LIONS har på verdensplan siden 1925 medvirket aktivt til bekæmpelse af blindhed og hjulpet blinde medmennesker, ligesom der gennem årene er gennemført tusindvis af øjenoperationer betalt af LIONS. I flere udviklingslande har LIONS mobile øjenklinikker.  Indsamlingen af briller er en videreførelse af denne vigtige aktivitet.

LIONS ser frem til at modtage dine brugte briller skriver Lions i en pressemeddelelse.

Kontorbutikken refurb banner