Der blev Mandehørmet i Teglgårdshallen

Foto: René Lind Gammelmark

Mandag aften var der dømt Mandehørm i Teglgårdshallen i Stenderup-Krogager.

Det er SKIF (Stenderup-Krogager Idræts Forening) der i gymnastikafdelingen har et MANDEHØRMS HOLD.

Præcist kl. 19.30 overtog de gulvet i hallen, og jeg skal love for der blev brugt energi og muskler. Denne mandag var der dog ikke mødt så mange op, for ud af de 17 tilmeldte var der kun 7 deltager ud over instruktøren. De fremmødte kunne dog fortælle at der normalt var en 12-13 stykker der mødte op.

De startede men en god gang opvarmning, hvorefter de brugte masser af energi og fik rørt musklerne. Efter omkring en halv time fik de lige 5 minutter til at gøre klar til næste punkt, for de plejer at bruge de første 30 minutter på hårdt træning hvorefter de sidste 30 minutter skulle bruges på boldspil eller lignende.

Denne aften var det dog tid til en gang floorball, og der blev løbet og kæmpet som om de aldrig havde lavet andet. Der blev også grinet, for det hører jo nu en gang med til sådan en gang træning.

Efter en times mandehørm var det tid til en kold øl eller sodavand, samtidig med at man drøftede alverdens ting og sager.

Du kan se mere om SKIF Mandehørm på deres facebookside

Klik på billederne under artiklen for at se dem i stor størrelse.