Fonedeal kommer til Grindsted

Foto: René Lind Gammelmark

Den 8. november 2019 åbner en ny forretning i de lokale på Borgergade 32 i Grindsted, hvor Berit Hviid tidligere havde sin butik.

Det er firmaet Fonedeal fra Skjern der åbner en afdeling hvor de vil reparere telefoner, tablets og computere, og de vil også sælge brugte, telefoner, tablets og computere.

Lasse Levring fortæller til Netavisen Grindsted at han startede firmaet op tilbage i 2016, hjemme i privaten, men har i dag en butik i Skjern. Grunden til at  det blev Grindsted valget faldt på, er at Skjern og Grindsted ligner hinanden meget på handelsliv og indbyggerantallet.

I øjeblikket er Lasse i fuld gang med at få malet og ordnet lokalerne, så de er klar til åbning om knapt en måned.

Det er planen at Lasse selv er halvdelen af tiden i Grindsted og halvdelen af tiden i Skjern, derfor er der netop blevet ansat en ung mand som bytter med Lasse, så der er bemanding i begge butikker samtidig.