2 gange tidligere er det lykkedes for Bruno Jochumsen fra Grindsted, at få testet en af sine julesange på DR P5s Dansktopliste. Og begge gange har sangene fået stemmer nok til at være med blandt listens 10 populæreste sange, uge efter uge indtil de faldt for tidsgrænsen.
Bruno Jochumsen – Privatfoto
Julen 2016 hed sangen “JULEFRI”, som Dansktop-lyttere vil kunne huske, og året efter var det “LIDT AF JUL”, der ofte kunne høres, ikke kun i Dansktoppen, men i flere andre musikprogrammer på radioens P5. Jeg husker f.eks. at gode gamle Jørgen de Mylius havde den med i sit radioprogram Eldorado, fortæller Bruno Jochumsen.
Op mod julen i år, håber Bruno at få testet en af sine nye julesange fra CDen “BRUNOs BEDSTE JULESANGE 2018”.
Bruno Jochumsen – Privatfoto
Og chancen er der bestemt, for hans sange er ikke glemt af værterne i Danmarks Radio. Bruno er i hvert fald blevet inviteret til at være med som uges gæst, i studiet når lørdagens Dansktop udsendelse optages. Jo dansktopværten Peter Steen, har bedt Bruno komme til studiet i Næstved og fortælle om sit musikalske frirum, hvor han uden selv at kunne skrive en node, er lykkedes med at lave musik og tekst til en række sange. Dansktopmelodier, som professionelle musikere har fundet gode nok til at ville medvirke på.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det jo i høj grad er Ronnie Flyvbjerg Olesen fortjeneste, at sangene overhovedet kunnet udgives. Det er Ronnie, der med baggrund i Brunos lydfiler, der er indspillet på keyboardet på Dalsøvej, har arrangeret alle sangene, og Ronnie spiller ydermere selv mange forskellige instrumenter på CDen.
Herudover er det en række af Ronnies yderst musikalske og professionelle venner, der spiller de øvrige instrumenter, og lægger vokal til. De fleste har på en eller anden måde en tilknytning til Neighbours og Mariehaven i Ansager. Således er det Helges makker Tommy Thiel Rasmussen, der synger bl.a. “Julefri” og “Lidt af Jul” , men også Sanne Mikkelsen, som Ronnie kender fra sit kapelmesterjob i Birthe Kjærs meget berømte Feel Good Band, er med på CDen som solist på hele 2 forskellige udgaver af” DER ER NISSER OVERALT”
Privatfoto
Dansktoppen på P5 kan blandt andet høres live på DRs Hjemmeside på Nettet, (https://www.dr.dk/radio) eller på DAB radio.
Dansktoppen udkommer også som podcast, så man kan høre udsendelsen, når man har tid.
Læs mere om Brunos musik og hør sangene på hjemmesiden www.BrunosBedsteJulesange.dk eller hent dem på YouTube og diverse streamingtjenester.
Fakta om Bruno:
Bruno Jochumsen bor på Dalsøvej i Grindsted, fylder 59 den 8. nov, og arbejder til daglig som filialchef i Sydbank i Grindsted.
Udover musikken bruges fritiden på lidt motionsløb og en tur på racercyklen, så han kan være med i hhv. Sydbank-løbet og Sydbank Stjernetour de Grindsted.
CD tilen BrunosBEDSTEjulesange, er valgt med den dobbeltbetydning, at Bruno er BEDSTEfar til 7 små guldklumper mellem 0 og 7 år.
Han er gift med Vibeke, der er køkkenchef på Sygehuset i Esbjerg.
www.brunosbedstejulesange.dk og facebooksiden Brunos Bredste Julesange.
Se og hør de musikvideoer, Bruno også har fået lavet til 2 af sine julesange.
https://youtu.be/xiCzVaq9oMM og https://youtu.be/e_T4-W-5RDU
(Som gæst i Natholdet får man som bekendt en “natholdskrus” og som gæst i Dansktoppen fik jeg en Dansktopkrus. Hvor heldig kan man være) fortæller Bruno Jochumsen til Netavisen Grindsted.
Bruno Jochumsen med Dansktop Kruset – Privatfoto