Håndbolddamerne og herrerne skal møde ligaspillere i Pokalturneringen

Foto: Pixabay
Mayland 2025 banner

Grindsteds 2. divisions håndboldherrer skal møde ligaherrerne fra Aalborg Håndbold, endnu er en kampdato ikke fastsat, kampen skulle gerne være spillet senest den 5. marts, men træner Flemming Pedersen fra GGIF Håndbold oplyser at de forsøger at få skubbet datoen til midt marts måned.

Grindsteds 3. divisions håndbolddamer skal møde ligaholdet fra Aalborg EH, også denne kamp skal være spillet senest den 5. marts og den er ligesom herrernes kamp endnu ikke programsat. Træner Vibeke Andersen siger til Netavisen Grindsted at det er fedt at de skal møde et ligahold og tager selvfølgelig udfordringen op og er sikker på at holdet også tager kampen som en oplevelse, hvor de vil gøre deres bedste.

Begge kampe skal spilles i Grindsted, for GGIF har som det lavest rangerende hold hjemmebanefordel.

Kontorbutikken refurb banner