40 års jubilæum i LEGO Koncernen

Foto: LEGO

Gurli Margrethe Nielsen, Grindsted, fejrer fredag, 28. februar 2020, 40-års jubilæum i LEGO Koncernen.

Gurli Margrethe Nielsen blev 25. februar 1980 ansat som operatør i støberiet på Højmarksvej, som på det tidspunkt var på tre holds skift. Senere, i 1987 skiftede Gurli til fast nathold, hvor hun ind imellem arbejdede som afløser på virksomhedens afdeling i Kolding som producerede dæk.

I 1988 flyttede Gurli til støberiet på Kornmarkens modul 3, hvor hun afsluttede uddannelsen som støbetekniker i 1989. Efterfølgende, i 1999, skiftede Gurli til modul 7-8; nu som tekniker uddannet, og indgik samtidig som skifter og afløser i modulet. Senere blev Gurli en del af et afløser-team, som dækkede af på tværs af alle støberi-moduler på Kornmarken.

I 2016 blev Gurli tilknyttet modul 11-12, hvor hun i dag har sit daglige arbejde som tekniker på natholdet. Gurli har haft forskellige roller undervejs i sit virke i LEGO virksomheden; både som tals-repræsentant og kvalitetskoordinator.

Gurli har gennem alle år udvist stor stabilitet og fleksibilitet i produktionen, og har med sin brede viden og store erfaring været en vigtig spiller. Gurli er en god kollega, der siger sin mening, og er god at samarbejde med.

 

 

 

Kontorbutikken refurb banner