Opdatering fra Billund Kommune vedr. situationen med lukninger mv. i forbindelse med Corona

Rådhuset, Billund Kommune Foto: René Lind Gammelmark

Først og fremmest en kæmpe ros til forældre på dagtilbuds- og skoleområdet. Lederne på området var hurtigt ude med information i aftes, og her til morgen havde rigtig mange forældre allerede fundet løsninger på pasning. Eksempelvis mødte kun 8 ud af ca. 300 elever op i morges. De startede med madkundskab sammen og senere blev der tid til at hygge med video. Billedet var det samme i dagtilbud og øvrige skoler. Rigtig mange havde sørget for pasning til deres børn.

Billede fra Sdr.Omme Skole af de b ørn der er mødt i skole torsdag – Foto: Sdr.Omme Skole

Ellers er vi ved at lukke alle det ned vi kan, men vores medarbejdere arbejder hjemmefra, en del steder vil opgaverne stadig blive klaret, men der vil naturligvis også være ting, der bliver forsinket, da vigtigste opgave i den kommunale organisation er at tage hånd om vores svage borgere, og sørge for pasning med mere til børn til de medarbejdere/Borgere, der skal arbejde.

Hermed information vedr. genbrugspladser/renovation:
Som følge af  nuværende situation vedr. Coronavirus (COVID-19) er genbrugspladserne i Billund Kommune lukket på ubestemt tid.
Lukningen gælder fra fredag den 13. marts og er gældende for samtlige genbrugspladser i kommunen.

Afhentning af affald ved husstanden fortsætter som normalt.

For erhverv: Deponi og Omlaste-station på Grindsted Genbrugsplads har åben som normalt.

Haller med mere
Billund Kommune følger myndighedernes påbud. Det betyder, at vi fra den 13. marts til den 29. marts 2020 lukker alle kommunale haller, svømmehaller, ridecentre, biblioteker, kulturskole, museum og andre lignende institutioner. Vi opfordrer til at alt foreningsaktivitet og alle arrangementer de næste 14 dage ligeledes aflyses. Vi gør opmærksom på, at lukkeperioden kan blive forlænget afhængig af myndighedernes beslutninger.

Både Vorbasse Fritidscenter, Billund Centret, Billund Idrætscenter og MAGION holder lukket

Du kan holde dig opdateret på Billund Kommunes hjemmeside: https://billund.dk/borger/seneste-nyt-om-coronavirus-covid19-samlet-overblik/, hvor der løbende vil blive orienteret om udviklingen.