Af Louis Bülow
Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, og en kvart million feststemte gæster, kræmmere og markedsfolk valfarter hvert år i juli måned til det lille landbosamfund i Vorbasse for at opleve en sydende heksekedel af gøgl, farver og glade dage på det landskendte Vorbasse Marked.
En sand folkefest, som unge og gamle fra nær og fjern ser hen til med længsel. Det har således i flere hundrede år været en almindelig talemåde i det syd- og vestjyske, at ”mødes vi ikke før, så mødes vi til Vorbasse Marked.”
Hele sognet skal af huse: dem fra de større gårde, dem fra mere ydmyge husmandssteder, dem fra gode kår, dem der har det svært, de missionske, de vægelsindede, dem fra højre, dem fra venstre – alle skal til Vorbasse Marked …
Forfatteren Pia Fris Laneth, der selv har rødder i Hejnsvig, beskriver i sin familiekrønike Lillys Danmarkshistorie Vorbasse Marked med disse ord: ”Markedet var sikkert ikke mindre festligt på mine oldeforældres tid. Hver eneste gård i byen holdt beværtning under markedsdagene … Pastor Tage Jensens forsøg på at kalde sin sjæleflok til orden mislykkedes – ingen havde lyst til at give afkald på de betydelige indtægter …”
I generationer har landets førende heste- og kræmmermarked krævet alle mand af huse over hele egnen, og lokale ildsjæle har med sved på panden og smil på læben aldrig været bleg for at trække i arbejdstøjet, knokle en vis legemsdel ud af bukserne og tage deres trofaste tørn både tidligt og silde.
Hverdagens stille vandbærere, om man vil, for hvem det handler om at være en del af markedets fællesskab og hjælpe Vorbasses spejdere og idrætsforeninger med at tjene en skilling.
I Vorbasse tør stoute vestjyder nok siges at være karrige med store ord og armbevægelser, men den lille landsby-flække fedter ikke med hjertevarme, husrum og fine menneskelige kvaliteter. Der er igennem alle årene blevet taget vel imod de tusinder, der tropper op – også det velkendte brogede univers af bissekræmmere, gøglere og skærslippere, der som altid stimler sammen.
Dertil farverige lirekassemænd med høj hat og pjaltet fintøj, der lokker sprøde valsetoner ud af en forpustet lirekasse. Ikke at forglemme landevejens frie fugle iført det karakteristiske sorte tøj med masser af tingel-tangel på brystet og al deres habengut i en gammel men smukt dannebrogs-dekoreret barnevogn. Som oftest med en trofast hund i snor.
Som altid et forjættet land med forlystelser ad libitum, omrejsende tivolier med rutschebaner, luftgynger, karruseller, skydetelte, gøgler-telte, tombola og boder, der flyder med is, sodavand, vafler, pølser, honningkager og fordums dages elskede candyfloss.
De mange krejlere lader hundredvis af heste fra små shetlandsponyer til tontunge belgier-heste, køer, kalve, æsler, geder, får og alskens smådyr som kaniner, hunde, katte, høns og kyllinger bælle løs i sommervarmen af små skåle og store kar fyldt med vand, der er stillet frem til dyrene.
Foto: René Lind Gammelmark
Selv den mest udmarvede krikke kan tænde gnist og gejst hos krejlere og hesteprangere, der i én uendelighed lader svedige håndflader klaske mod hinanden, mens lunkne håndbajere skylles ned i sommervarmen.
Med et lunt glimt i øjet bliver der i krejler-kredse ikke lagt skjul på, at krejler rimer på trailer – måske ikke helt uden betydning med trailer-krogen i orden i tider med indviklede moms- og skattesystemer.
Om nogen lever den legendariske og særdeles omstridte markeds-kræmmer Låsby Svendsen med det borgerlige navn Jens Peter Svendsen op til det kendte mundheld En gang krejler, altid krejler …
Låsby Svendsen – Foto: René Lind Gammelmark
Låsby Svendsen, der den 6. december 2019 rundede de 90 år, forlader skolen som 14-årig og går i lære som kommis i den lokale brugsforening i landsbyen Østrup i det nordjyske. Udlært få år senere med et gudsbenådet handelstalent i bagagen og et mundrapt snakketøj og en forrygende tungefærdighed, der kan snakke selv lusene af et staudebed, begiver den opvakte kommis sig ud på sit livs eventyr.
Han byder sine drømme og forhåbninger op til dans, da han til megen moro for de fleste køber en bar mark ved Låsby i det østjyske, starter en brugtvognsforretning, der mod alle odds skal udvikle sig til en gigantisk blandet landhandel.
Igennem mere end 60 år har Låsby Svendsen trofast været med på Vorbasse Marked. Han er her, dér og alle vegne og hilser på Gud og hvermand, som han står der på den forblæste markedsplads med russisk bjørneskindshue, prikket halsklud, slidte træsko, hvid kittel, stok og velspækket prangerpung fyldt med gammeldags knitrende pengesedler.
Låsby Svendsen – Foto: René Lind Gammelmark
Som dengang Låsby Svendsen med et gnistrende ordfyrværkeri af veltalenhed forsøger at sælge et stort og ægte tæppe, hvis oprindelse dog synes tabt i mørket.
Mens et henrykt publikum stimler sammen omkring ham i sommervarmen, frister han svage sjæle med et rapt tilbud:”Kun to tusinde kroner. Kom nu. Sidste chance. Slå til. Det er langt under prisen. Vil du noget, tør du noget?”
Da pipper en lidt forsagt pigestemme fra de bagerste rækker og får de omkringstående til at trække på smilebåndet:”Jeg byder ti kroner …”
Uden at lade sig bringe ud af fatning peger Låsby Svendsen prompte med sin stok over mod den unge pige og gjalder ud over forsamlingen:” 10 kroner er budt. Hører jeg andre … Solgt til den nydelige unge dame for 10 kroner.”
Således fortsætter Låsby Svendsen som mange årtiers kræmmer- og krejlerkonge herhjemme de velkendte gøgler- og plattenslager-traditioner helt tilbage fra salig Professor Labris dage …
Låsby Svendsen døde 90 år gammel den 3. juli 2020.
