Svømmeklubben Grindsted har valgt at aflyse årets Valle-Cup 2020, der skulle have været afholdt i svømmehallen i Grindsted i efterårsferien. Det skulle have været stævne nr.21.
I forlængelse af myndighedernes seneste information vedrørende Corona-situationen i Danmark og de opdaterede retningslinjer og vejledninger, vurderer klubben ikke at det vil være muligt at afvikle Valle-Cup på forsvarlig vis i efterårsferien 2020.
Jens Brinkmann oplyser til Netavisen Grindsted at klubben er klar til næste år med Valle-Cup.