Hjerteforeningen starter glad hjertemotion igen

Foto: Linda Johansen/Hjerteforeningen

Nu starter vi op med hjertemotion igen, det er vores 8. sæson vi går i gang med skriver Hjerteforeningen i en pressemeddelelse.

Vi glæder os til at sætte sæsonen i gang under lidt andre former end vi tidligere har haft.

Vi er selvfølgelig påvirket af covid-19, som vi i vores program har taget højde for.

Derfor starter vi træningen med fysioterapeut Annemette Fredholt i udendørs miljø, her tilbyder vi et varieret træningsprogram. Senere vil vi være indendørs til træningen.

Er du hjertepatient, har forhøjet blodtryk, diabetes patient ol., og gerne vil fortsætte eller opstarte

Et træningsforløb under trygge forhold, er holdet måske noget for dig.

Vi satser på sved på panden, men plads til forskelligheden i hvad man magter.

Efter træning på 1 time, har du mulighed for at have ½ time med holdet til snak, info og frugt

Kom i træningstøj, medbring vand og godt humør.

Hjerteforeningen starter op igen den 26. august kl. 16.30 hvor man mødes udenfor MAGION. Det er nødvendigt at tilmelde sig holdet, hvilket man gør til Birgit Lorentsen enten på mail birgitlorentsen@live.dk eller på tlf. 20 97 13 18.

Der er mulighed for at tilmelde sig i løbet af sæsonen, hvor prisen aftales afhængig af hvor mange gange der er tilbage.

Det koster 800 kr. for 30 gange, og 500 kr. for 15 gange.

Ud over træningen tilbydes skolekøkkenaften med hjertevenlig mad, hvor holdet selv laver mad efter opskrifter der er anbefalet af Hjerteforeningen. Dette er en aften somalle kan deltage i. Maden er købt ind, opskrifterne er klar og skolekøkkenet er åbent for deltagerne. Du skal bare medbringe forklæde og drikkeaften til en hyggeaften med venner og familie.
Det koster 75,- kr. pr. person.