Lørdag kl. 12 skal Grindsted Badmintonklubs Danmarsksseriehold spille sæsonens tredje kamp, denne gang møder de Kolding i Kolding. Efter at have vundet de to første kampe, skal holdet forsøge at fortsætte den gode stime. Kolding tabte deres første kamp, men vandt senest over Team Fyn, så der er lagt op til en spændende dyst.
Mandag kl. 19.15 spiller Grindsted Badmintonklubs Serie 1 hold kamp på udebane mod Snejbjerg i Snejbjerg hallen. Her har holdet igen gode chancer for sejr, idet hjemmeholdet Snejbjerg endnu har den første vundne kamp tilgode.
Ifølge Erik Thøgersen fra Grindsted Badmintonklub, stiller holdene igen med den stærkeste opstilling.