Af Carsten Sander Christensen
Forleden dag gik jeg rundt på et af museets museumsmagasiner. Så dukkede der et horn op i en af kasserne. På hornet var der med en diskret lille seddel vedhæftet museumsnummeret 924×1. Hornet, som ses på fotoet, var indgået i museets samlinger i 2005.
Da jeg stod med hornet i hænderne, huskede jeg helt tydeligt dets historie og hornets indlemmelse i museets samlinger.
Det hele begyndte en kølig efterårsaften i oktober for snart 16 år siden, da jeg var til middag med mine gode venner Kurt og Mette Lissau, der boede i Østbyen. Mette var datter af den berømte danske skulptør og grafiker Robert Jacobsen (1912-1993). Med ved bordet sad også den ligeså berømte danske maler Asger Jorns (1914-1973) datter Susanne Jorn og så en fast gæst i huset, den dengang 93-årige Anne Grethe Skov. Under middagen overraskede Anne Grethe Skov alle ved pludseligt at hive hornet op af et medbragt indkøbsnet. Et horn der satte alle berømtheder til vægs.
Familien Skov var en særdeles kendt familie i Grindsted i flere årtier. Anne Grethe var dog født i Skjern i 1911, udlært damefrisør, og endte i Grindsted på grund af giftermålet med sin mand malermester Ejvind Skov (1910-1985). Parret boede i flere årtier i Jernbanegade og fik fire børn. Flere ældre medborger i Grindsted husker vel også stadigvæk, at de er blevet betjent i Bladhandlen af fru Skov. Den lå i det skrå hus i Østergade over for Grindsted Station. Ellers var Anne Grethe mest kendt i byen for at være en flittig klaverspiller og hun spillede til såvel gymnastik arrangementer og helt op til hendes 90-års fødselsdag også til forskellige arrangementer på plejehjemmet Mødestedet i Nygade. Hendes mand Ejvind var også en særdeles habil musiker.
Datidens helt store sangstjerner Gustav Winckler (1925-1979) og Victor Cornelius (1897-1961), samt en af Danmarks kendteste kapelmester Svend Nicolaisen (1908-1991) og hans orkester indspillede Ejvind Skovs to mest kendte sange Hedepigen og Den lille sigøjner i 1950erne. Det blev sande landeplager. Omkring 1950 var det ellers Anne Grethe Skov der sang sangene akkompagneret af sin husbond og hans orkester. Ellers var Ejvind nok mest kendt for sine færdigheder i bokseringen både som bokser og ikke mindst som boksedommer.
Ja hornet blev jo altså brugt når den røde hane galede i Grindsted i 1920erne udbrød Anne Grethe lige pludseligt. Udtrykket når den røde hane galer stammer fra tysk, wenn der rote Hahn kräht. Hanens kam bliver anset for at være et symbol på ildens gul-røde flammer. Gennem århundreder har ilden været en god tjener men en langt strengere herre. For nogle århundreder siden var ildløs en katastrofe for egnens beboere. Huset eller gården gik næsten altid tabt, og var det i byområder kunne hele kvarterer gå op i røg.
Alle samtaler omkring bordet blev med et afbrudt. Når man er 93 år, har man rettigheder som ingen andre har, ligegyldig hvem de så end er. Hornet havde tilhørt Anne Grethes svigerfar Laust Skov (1887-1929). Hans kone Kirstine Skov (1890-1973) erhvervede sig Bladhandlen i Østergade i 1921. Laust Skov var i mange år leder og dirigent for Grindsteds FDF-orkester. Men desforuden var det Laust der stod for Grindsted Frivillige Brandværn fra dets start i 1920. Og det er her hornet kommer ind i billedet. Når Laust var blevet varskoet om der var ildløs i byen, kastede han sig på sin cykel med hornet i hånden. Så kunne man se Laust Skov kører rundt i Grindsteds gader men han truttede løst på hornet og frem myldrede det med frivillige brandmænd. I ældre tid blev man varskoet via kirkeklokkerne der bimlede for at advare folk. Men her var det Laust Skovs horn der udfyldte den funktion. Altså foruden at samle det frivillige brandkorps. Og frem blev så trukket den hestetrukne pumpe og nogle slanger og kampen mod ilden tog sin begyndelse. Til sidst døde flammerne ud. Måske var tøjet blevet ødelagt og man stod sodsvenden med mindre hårpragt. Men hornet ja det overlevede hver gang og er i dag en del af museets samling. Ak ja hvad et simpelt horn dog kan fortælle
Foto: Billund Kommunes Museer
