Onsdag og torsdag holder en COVID-19 testbil ved Billund Idrætscenter, hal 3

PR-Foto: Region Syddanmark

På grund af den store stigning i antallet af smittede i Billund Kommune, kommer en af Region Syddanmarks COVID-19 testbiler ud og holder ved Billund Idrætscenter, Hal 3 onsdag og torsdag fra kl. 9 til 16.

Det sker fordi antallet af smittede i Billund Kommune siden fredag er steget fra 11 til 26, hvilket er en stor stigning.

Fem hjemmeplejere og tre borgere er testet positiv for COVID-19  i Grindsted og Sdr.Omme.

I en pressemeddelelse fra Billund Kommune udtaler Lene Bruun, de er leder af HR og Sundhedsstaben i Billund Kommune: 
”Hvis man er nær kontakt til en smittet, ved vi, at hastighed er altafgørende. Hvis man har mistanke om, at man selv er smittet eller er nær kontakt til en smittet, anbefaler vi, at man isolerer sig selv og hurtigst muligt bliver testet. Det er sådan, vi bryder smittekæderne”