Af Carsten Sander Christensen
Ved hovedtrappen til Grindsted Landbrugsskole finder man digteren Jens Christian Hostrups (1818-1892) ord: vi rejser en skole på bondejord, hvor frit sig tumle de friske vinde, så gid den må huse det jævne ord og luften sig holde frisk derind. Ordene rummer alle de Grundtvigske nøgleværdier tiltænkt den landbrugsskole, der blev rejst i Grindsted for snart seks årtier siden. Ligesom relieffet af kunstneren Gudrun Lauesen (1917-2002) af de to sortbrogede køer, der blev afsløret i februar 1968 i aulaen på hovedbygningen, symboliserer hele det fundamentale grundlag for landbrugsskolen.
Privat foto: Relief af køer i Landbrugsskolens aula
Opførelsen havde dog en langt mere praktisk begrundelse. Med opdyrkningen af heden i starten af 1900-tallet blev området, der i dag dækkes af Grindsted og omegns sogne til et frugtbart landbrugsområde. Efter 2. verdenskrigs afslutning blev behovet derfor større end nogensinde for at få en uddannelsesinstitution med fokus på landbrug og husholdning til egnen. Og på heden var pionere og igangsættere opdraget til, at man selv måtte gøre en indsats for at få noget til at blomstre. Grindsted skulle være uddannelsesbyen og skolen skulle dække et større område her i det sydjyske. I 1946 indkaldte Slaugs Herreds Landboforening til det første møde, hvor en decideret landbrugsskole var på dagsordenen. Ladelund Landbrugsskole var forbilledet og man havde en ihærdig forkæmper for projektet i den lokale dyrlæge N. C. Slyngborg (1899-1977), der senere flyttede til Horsens og blev overdyrlæge.
I Landboforenings protokol kunne man læse, at hverken en enkelt forening eller institution skulle stå bag skolen. Ledelsen af og arbejdet for skolen skal den del af befolkningen, der havde interesse i skolen, stå for. Grundtvig havde ikke levet helt forgæves. Alle sogne, foreninger, landboforeninger og husmandsforeninger i området deltog i opbygningen af skolen. Allerede i 1947 havde man samlet omkring 125.000 kr. ud af de nødvendige 250.000 kr. Ligesom der samme år var stiftende generalforsamling i skolekredsen med repræsentantskab og bestyrelse. I 1956 vedtog man endegyldigt at bygge en landbrugsskole. Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole var en realitet. Og skolens første forstander, folketingsmand Svend Karlskov Jensen (V). Dele af skolens finansiering lå i salget på 60.000 kr. af Andelsklædefabrikken i slutningen i 1950erne til forsvaret. Svend Karlskov Jensen blev forstander på Gråsten Landbrugsskole, derfor åbnede landbrugsskolen på Tronsø Parkvej 40 den 17. november 1961 med forstanderparret Oluf og Mary Højstrup Jensen ved roret. De var tiltrådt i 1959. I 1962 åbnede husholdningsskolen.
Forstanderparret Højstrup Jensen sad frem til 1974, hvor de blev afløst af Bodil og Frans Laursen. I 25-års jubilæumsåret blev de afløst af parret Annelis og Hans-Henrik Scharling, der sad til 1989. Kravene til de mandlige landbrugselever ændrede sig kolossalt fra 1961 og i de følgende årtier. Det samme gjorde kravene til kvindelige husholdningseleverne. Og landbrugsskolen måtte desuden udvide og tilbygge bygninger.
I 1992 blev landbrugs- og husholdningsskole formelt adskilt og Grindsted Landbrugsskole blev en realitet. 1990erne var en ekspansionstid med yderligere tilbygning af ny elevfløje, spisesal til 250 personer i 1995 og fire år senere en ny ridehal. Dette fortsatte i det første årti af 2000-tallet med opførelse af ny værksteder og tilbygning af nye hestestalde. Forstanderne hed Kaj Møller, 1992-2005, Troels Hartvig Nielsen, 2005-2007, samt Kurt Østergaard, 2007-2016. Herefter tog Lene Søholt Jacobsen over. En nyskabelse var det desuden, at mængden af internationale landbrugselever især fra Ukraine og Rumænien steg, i takt med at dansk landbrug investerede i de pågældende lande. I 2008 vedtog folketinget, at kun elever fra EU-lande havde adgang til studierne. Disse var flittige gæster på Museumsgården Karensminde.
Noget nær en Danmarksrekord er det også, at skolen kun har haft fire bestyrelsesformænd i de seneste 60 år: Anders Chr. Andersen, 1961-1984, Jens Uhrskov, 1984-1990, Ejner Lauridsen, 1990-2007 og Henning Urup 2007-2020.
Husholdningsskolen kom efter 1992 til at hedde Tronsø Skolen. Skolen blev især opbygget af den legendariske forstander Bodil Rahbæk, 1962-1988. Senere tog Johanne Frederiksen, 1990-2000 og Toni Hessner, fra 2005 til i dag over. Skolen bygger på Grundtvigs værdier, der blev lagt i starten af 1800-tallet. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er nøgleord for skolens værdigrundlag. Ligesom landbrugsskolen måtte husholdningsskolen udvikle sig for at overleve den hårde konkurrence fra andre uddannelsesinstitutioner. Derfor findes der i dag ud over husgerning, en Esport Racing linje, en gokartlinje, en hestelinje og en landbrugslinje, og skolen kan tage hul på nye seks årtier.
