Ny vinbutik blev taget godt imod af kunderne

Foto: René Lind Gammelmark

Fredag åbnede Jens Sørensen og hans kone Pia Wine N’Fun på Vesterbrogade 1 i Grindsted.

Forud for åbningen havde Jens og  Pia knoklet med at få lokalerne gjort klar og fyldt masser af vin og andre varer ind i butikken.

Fredag kl. 10 åbnede butikken og Jens Sørensen fortæller til Netavisen Grindsted at folk har taget godt i mod den nye butik, og det har været en fantastisk start.

Ud over vin, chokolade og spiritus, har han lavet et samarbejde med V&S Design i Grønbjerg, som producerer forskellige stjerner, juletræer og hjerter i stål med granitfødder. Det er stillet op i udstillingsvinduerne, og der er sat strøm til, så kunderne kan se produkterne med lys på, og så har kunderne også noget at se på når vi har lukket butikken om aftenen.

 Jens Sørensen er meget tilfreds med den store interesse der har været for butikken, lørdag formiddag var der også mødt flere kunder op der kom og fik smagsprøver på vinen, mens de sad og hyggesnakkede, i Corona-sikker afstand ved de lange borde i lokalet.

Klik på billederne herunder for at se dem i stor størrelse.

 

Kontorbutikken refurb banner