Af Louis Bülow
Der er øjeblikke, man sent skal glemme og årtier senere kan genkalde sig i alle detaljer. Magiske øjeblikke, hvor tiden nærmest går i stå, frosset fast i erindringen.
Som dengang i juni 2007, da en lille, trind og kejtet telefonsælger kantede sig ind på scenen ved TVs talentkonkurrence Britain’s Got Talent som én stor undskyldning for sin tilstedeværelse. Med sin runde skikkelse, de blussende basunkinder, de skæve tænder og den velkendte slidte mundering lignede han det, han var – en mand, der levede af at sælge mobiltelefoner i Wales.
Få øjeblikke forinden var talentshowets forrige deltagere uden skånsel blevet buhet ud af scenen, dommere og publikum så frem til endnu en nedsabling, og en fortvivlet Paul Potts – for ham var det – stod klar til at føje endnu et nederlag, en knust drøm, til samlingen.
H. C. Andersen kunne ikke have skrevet det bedre. I en nymodens udgave af eventyret om Den Grimme Ælling flød alle blanke øjne over, da Paul Potts med sin frysende smukke og fløjlsbløde tenor og pureste stemmepragt gav sin fortolkning af Puccinis klassiske arie Nessun Dorma.
Med H. C. Andersens ord: Det gør ikke noget, at man er født i en andegård, hvis man bare har ligget i et svaneæg … først går man så grueligt meget igennem, og så bliver man berømt …
Den skelsættende aften i 2007 tog Paul Potts skeptiske dommere, et kræsent publikum, TV-seere og selv inkarnerede operahadere med storm, så englene sang – og vi andre nikkede med. Nærmest ikke et øje var tørt, en verdensstjerne var født, hans debutalbum One Chance solgte flere end 4 millioner eksemplarer, og på Youtube nærmer TV-klippet fra dengang sig 200 millioner klik.
Tolv år senere – lørdag den 30. november 2019 – skulle det blive forundt en lokal pengemand fra Grindsted med 40 år på bagen som bankmand i det vestjyske at give sin helt egen version af Paul Potts’ kunststykke og nærmest overnight at sætte sine kompositioner på det musikalske landkort.
Bruno Jochumsen – Foto: René Lind Gammelmark
Bankdirektør Bruno Jochumsen fra Sydbank i Grindsted skrev sig den dag ind i dansk populær-musiks historiske annaler og bragede direkte ind på Dansktoppens førsteplads som komponist og tekstforfatter til en munter Dixie-version af sin julesang Der er nisser overalt.
Sanne Mikkelsen fra Årre optrådte som vokalsolist med hittet, der strøg forbi etablerede dansktop-navne som Fede Finn og Funny Boys, Richard Ragnvald, Peter Vesth og Torben Lendager.
Sanne Mikkelsen – Foto: René Lind Gammelmark
Bruno Jochumsen var ikke skolet i noder, komposition og teknik, men ejede til overflod glæden ved at skrive sange og komponere iørefaldende melodier. I fritiden formåede han at lette anker og lægge bankverdenens halvfyldte kaffekopper og alskens hverdagsrutiner til side for at dyrke sin passion.
Siden har eventyrets gyldne tryllestøv drysset blidt ud over hans musikalske rejse som en moderne Askepot-historie. Her i går den 21. november rykkede hans nyeste julesang Det Bedste Ved Jul således op på Dansktoppens 1. plads.
Det med at skrive sange startede tidligt for Bruno Jochumsen, hans bedstemoder skrev i fordums dage et væld af festsange, og da han selv lærte at læse, begyndte han så småt at lege med ordene og fantasien som nådegave.
Allerede i 1. klasse i landsbyskolen i Outrup fik de små poder til opgave at skrive en sang, der skulle synges for de stolte forældre – og bette Brunos sang slap som den eneste gennem nåleøjet.
Tillad denne artikels forfatter at lette på hatten og kippe med flaget for Bruno Jochumsen, som det blev mig forundt at møde bag skranken i Varde Bank for tre årtier siden i begyndelsen af 1990’erne. At stifte bekendtskab med denne retskafne bankmand med storsind og fine menneskelige kvaliteter har jeg i alle årene oplevet som et rigt privilegium.
I disse måneder stiger stadigt flere om bord i Bruno Jochumsens musikalske univers, hvor han tør siges at så både glæde og livslyst omkring sig. På tværs af generationer, modeluner og tendenser er han med til at bygge de smukkeste broer mellem mennesker …
