Bülows Hjørne: Grindsteds modstandshelte med Gestapo i hælene

Af Louis Bülow

En råkold efterårsdag midt under besættelsen – den 2. september 1942 – gik statsminister Vilhelm Buhl til mikrofonen i det radiohuset i Rosenørns Allé, hvor han med alvorstung stemme holdt sin berygtede antisabotage tale til det danske folk. Uden blusel fordømte han modstandsbevægelsens sabotageaktioner og opfordrede danskerne til at angive modstandsfolkene.

Senere skulle det vise sig, at Danmark i sammenligning med andre tyskbesatte lande havde den største procentvise andel af stikkere og informanter, der uden skrupler trådte i tysk tjeneste og mod betaling solgte modstandsfolk og frihedskæmpere til en barsk skæbne ved at forsyne Gestapo med fatale informationer.

Besættelsestidens måske allerværste stikker var således en ung pige Grethe Bartram, der for ussel mammon stak modstandsfolk, familiemedlemmer og gamle venner til tyskerne. Hun fik næsten 70 ofre på samvittigheden, 33 af dem blev deporteret til kz-lejre sydpå og 9 vendte aldrig tilbage.

Det illegale blad Grindsted Posten, der under besættelsen blev fremstillet og distribueret over hele Grindsted-egnen fra 1944, udstedte i sit andet nummer en skarp og utvetydig advarsel til de mennesker i lokalområdet, der blev set som tyskvenlige og nazi-sympatisører: værnemagere, stikkere, tyskerpiger og andet godtfolk:

”X har forsøgt at overbevise forskellige Mennesker om, at han ikke er Stikker. Om det er lykkedes, skal vi lade være usagt. Han har dog ikke forsøgt at bortforklare sin Kørsel for Værnemagten … Y i Hejnsvig kører udelukkende for Tyskerne, men ham kan de vel ordne i Hejnsvig ? … Z har flere gange truet med at anmelde anderledes tænkende til Værnemagten. Hun kan jo prøve, om hun tør!”

Men selv så stærke ord afskrækkede åbenbart ikke svage sjæle fra angiveriets lettjente penge, og det tyske Gestapo kunne på grundlag af oplysninger fra netop lokale stikkere og meddelere fredag den 6. oktober 1944 indlede en storstilet jagt på en række medlemmer af modstandsbevægelsens organisation i Grindsted.

De følgende dage frem til mandag den 9. oktober lykkedes det tyskerne fuldstændigt at optrævle flere illegale modstandsgrupper i det syd- og midtjyske område, tilknyttet Grindsted, Region II Midtjylland, og 12 lokale modstandsfolk med skolebestyrer Mogens Høirup fra Grindsted Kost- og Realskole i spidsen blev efterfølgende arresteret.

Blandt andre kan nævnes læge Børge Næsted, civilingeniør Arne Andreasen, maskinmester Arne Hansen, cand. pharm. Palle Hansen, stud. merc. Erling Nordentoft Nielsen, landbrugsmedhjælper Søren Bojsen Madsen og landmand Poul Gammelvind. Alle modige idealister, der med livet som indsats var med til at sikre, at Danmark ved befrielsen kom ud af krigen på de Allieredes side.

Lørdag aften den 7. oktober 1944 rullede flere biler med Gestapofolk ind på en gårdsplads, omringede ejendommen og afspærrede alle indkørsler på landmand Mogens Eeg Sørensens landejendom i Sønderby i Grindsted, hvor han boede med sin kone og deres to små børn.

Mogens Eeg Sørensen var meget aktiv i modstandsbevægelsen i Grindsted som gruppefører i en af de lokale modstandsgrupper, og han har i et sjældent i et interview i 1981 fortalt om de dramatiske begivenheder til lærer Alex Wraae fra Besættelsessamlingen:

 ”Den aften den 7. oktober kom Gestapo til os. Hele gården var omringet, og der kom tre mand ind, to Gestapoer og en dansker – danskeren hed Ib Birkedal Hansen, også kaldet Satan Hansen. Det var ham, der brugte læderremmen med messingspændet under den første afhøring, som foregik ude i vaskerummet ved staldbygningen. Det var nogle grimme timer…”

Det gik hurtigt op for Mogens Eeg Sørensen, at en velorienteret stikker havde været på spil bag kulisserne og forsynet Gestapo med en lang række fatale oplysninger i forbindelse med oprulningen af modstandsgruppen – løbet var kørt:” Gestapo havde alle beviserne sort på hvidt, at vi var med i modstandsbevægelsen … Min kone blev syg og besvimede.”

Danskeren, der den aften dukkede op på gårdspladsen i Sønderby, var ingen ringere end lederen af den måske mest frygtede terrorgruppe under hele besættelsen, Birkedalgruppen: grosserersønnen Ib Birkedal Hansen fra Strandvejen i Aarhus, der fra efteråret 1944 fungerede direkte under det tyske sikkerhedspoliti som den foretrukne forhørsleder og stikkerchef.

Alene i 1944/45 gennemførte Ib Birkedal og hans gruppe 28 drab på modstandsfolk og dertil en lang række anholdelser, hvor han med uhørt råhed og brutalitet spredte skræk og rædsel omkring sig.

Såvel Mogens Eeg Sørensen som den 20-årige tjenestekarl Søren Bojsen Madsen blev arresteret af tyskerne og bragt til Gestapos hovedkvarter på Staldgården i Kolding. Senere blev de overført til Frøslevlejren, hvor de forenedes med de øvrige modstandsfolk fra Grindsted. I januar 1945 blev alle deporteret videre til den berygtede KZ-lejr Neuengamme få kilometer sydøst for Hamburg.

I maj 1945 vendte de fleste af Grindsted-folkene tilbage til Danmark med de hvide busser efter næsten mirakuløst at have overlevet flere måneders mareridt. Mogens Eeg Sørensen, Mogens Høirup og de andre blev modtaget som sande helte og hentet i blomstersmykkede biler, hvor udsprungne bøgegrene og Dannebrogsflag viftede dem i møde.

Med Mogens Eeg Sørensens ord: ”Uden for byen stod skoleeleverne med far i spidsen og tog imod os. Jeg havde selv nogle børn, der stod der. Jeg fik dem ind i bilen ved siden af mig … Det var dejligt. Vi kom ned på torvet, hvor der var modtagelse. Hele torvet var fyldt af mennesker …”

Modstandsheltene blev hyldet overalt og glemte aldrig glæden omkring de hektiske befrielsesdage, hvor alt var en sydende heksekedel, en eksplosion af glæde og begejstring. Men glæden var iblandet sorg og vemod, og man tænkte på dem, man savnede – dem, der ikke klarede den …

Tre frihedskæmpere fra Grindsted vendte ikke tilbage fra opholdet i KZ Neuengamme men kom til at betale den højeste pris i kampen mod tyranni og undertrykkelse: Palle Hansen, Arne Hansen og den unge Søren Bojsen Madsen …