Tusind TAK ! for opbakningen – i er gode til at handle lokalt

Medlemmer af Grindsted Handelsstandsforening - Foto: René Lind Gammelmark

Grindsted Handelsstandsforening vil meget gerne takke kunderne for den fantastiske opbakning som de har givet butikkerne i Grindsted i forbindelse med julehandelen. 

Langt de fleste af butikkerne har haft et fantastisk julesalg og Grindsted Handelsstandsforening har kørt en kampagne med at man kan gøre en forskel ved at handle lokalt. Den kampagne har kunderne taget fantastisk godt i mod, og det vil vi i Grindsted Handelsstandsforening gerne takke dem for fortæller Jonas Pedersen der er formand for foreningen.

Jonas Pedersen – Foto: René Lind Gammelmark

Det er vigtigt for Grindsted at kunderne handler lokalt, for på den måde sikrer de også at der fortsat er liv i bymidten.

Tirsdag morgen var en del af medlemmerne samlet på torvet i Grindsted for at Netavisen Grindsted kunne tage et billede af medlemmerne, der på den måde vil vise sin taknemmelighed for opbakningen fra kunderne.

Handelsstandsforeningen håber på en fortsat god opbakning i 2021 da det fortsat vil være vigtigt for at holde liv i bymidten.

2021 bliver et spændende år, da Grindsted Handelsstandsforening har 100 års jubilæum.