O.Bjerregaard ApS er solgt til Ø.S.G A/S

PR-Foto: Ø. S. G

Der var engang, sådan starter alle eventyr, og her kommer også et eventyr, det er eventyret om at der i 1963 startede en fragtmand i Billund. Det var Ola Bjerregaard der den 1. august 1963 som 32 årig startede ruten Horsens-Vejle-Grindsted-Varde op med en enkelt lastbil. Allerede året efter i 1964 købte han en lastbil mere.

I 1992 blev fragtruten Vejle-Bredsten-Nørup-Billund købt og på det tidspunkt var der fem fragtbiler, der fik følge af to mere efter købet af den nye rute.

I 1996 blev firmaet omdannet til et Anpartsselskab – O.Bjerregaard ApS.

I 2006/2007 flyttede de kontoret fra Kløvermarken til Smedevej i Billund indtil de i oktober 2013 flyttede kontoret ned til Danske Fragtmænds terminal i Taulov, hvor de fleste lastbiler også kører ud fra. 

Fra 1991 til 1996 kørte firmaet ud over fragt i Danmark også køkkener fra Profil Køkkenet i Grindsted til Tyskland.

I 1999 overtog Claus Bjerregaard og han søster Jane Kragh firmaet efter Ola Bjerregaard der gik på pension. Claus Bjerregaard bor i Hedensted og Jane Kragh bor i Løsning. 

Den 1. oktober 2000 overtog O.Bjerregaard ApS fragtruten Horsens-Vejle-Esbjerg og på det tidspunkt var der 15 lastbiler.

I 2011 blev de forskellige fragtruter under Danske Fragtmænd lagt sammen, så der kun kører en fragtmand i hvert postnummer.

Firmaet er solgt pr. 1. januar 2021 til ØSG som en del i en generationsskifte, for Claus har ingen der ønsker at overtage firmaet.

Fragtruterne køres i følgende postnumre:

  • 6040 Egtved
  • 6623 Vorbasse
  • 6682 Hovborg
  • 7250 Hejnsvig
  • 7190 Billund
  • 7184 Vandel
  • 7183 Randbøl
  • 7184 Bredsten

Firmaet råder over 2 forvogne, 6 trækkere og 1 lille bil,  ud over at køre fragt, har firmaet også 2 biler der kører vinduer og døre ud for forskellige danske vinduesfabrikker.

outletmesse2024