Af Carsten Sander Christensen
Efter nederlaget i 1864 blev opdyrkningssagen her i det midt- og sydjyske intensiveret. Opdyrkning af heden var et hot emne i Rigsdagen i København. Man havde regnet sig frem til, at opdyrkede man det centrale-vestlige Jyllands hedearealer ville arealet svarer sådan cirka til landbrugsarealet i de to tabte hertugdømmer Slesvig/Holsten.
Her på egnen kom opdyrkningen forholdsvist sent i gang, hvilket nok må ses i lyset af, at jordens bonitet var meget dårlig. Men fra 1880erne begyndte opdyrkningen rigtig at tage form her på egnen. Mergel kom til at spille den helt afgørende rolle i opdyrkningen af heden. Mergel er en lertype med et højt kalkindhold og jorden her på egnen er kendetegnet ved en meget lav pH-værdi, så ved at tilføre mergel kan man gøre jorden mere frugtbart.
Den 21. april 1885 mødtes en samling fremtrædende borgere i Grindsted for at drøfte muligheden for at åbne en decideret mergelbane. Det Danske Hedeselskabs mergelsøger havde været på besøg i området omkring Stilbjerg lidt nord for Billund og havde sagt god for mergelens kalkindhold ligesom mængde berettigede til et større foretagende.
De gode Grindsted borgere havde kontakt med folkene bag Jyllands første mergelbane Damholt-Hodsager mergelbane, der var blevet åbnet den 20. oktober 1879. Den kørte fra Bording egnen til Hodsager lidt sydøst for Holstebro. Grindsted-Grene mergelbane blev den anden mergelbane i Jylland.
For 135 år siden, den 1. juli 1886, begyndte mergeltogene så at rulle på mergelbanen mellem Stilbjerg i Grene sogn og Eg i Grindsted sogn. Det gjorde de til omkring 1928. Længden var omkring 20 kilometer og det var en smalsporet bane med seks små sidebaner ud i landskabet. En af de seks sidebaner passerede skråt over Grindsted stationsplads (den nuværende rutebilstation) og måtte flyttes under 1. verdenskrig, da flere baner kom til byen.
Man byggede jernbane viadukter over den eksisterende mergelbane. Den ene findes stadig ved Dupont. (Foto: Billund Kommunes Museer)
Til forskel fra Damholt-Hodsager banen, hvor vognene var hestetrukne, var Grindsted banen fuldautomatisk med 20 HK-damplokomotiv og tipvogne. Lokomotivet var fra Kassel i Hessen og tipvognene rummede 5 m3 og kunne tippes til hver sin side og var produceret på Frichs fabrikker i Aarhus. I 1887 byggedes remise, smedje og vandtårn i Stilbjerg og i 1890 indkøbtes endnu et damplokomotiv. Omkostningerne til banen beløb sig til 155.000 kr.
Mergelbanen blev dog indviet en lille uge før, nemlig den 25. juni. Dagen før havde Det Danske Hedeselskab, der var oprettet 20 år før, afholdt deres årsmøde i Vejle. Tidligt om morgen kørte man med hestevogne mod Billund og Stilbjerg området. På vejen besøgte man plantagerne i Gødding og Frederikshåb. Ved middagstid nåede man frem til Billund, hvor selskabet indtog en frokost på kroen. I lokale hestevogne kørte man det sidste stykke til Stilbjerg.
Det første de så var det flagpyntede mergeltog samt et til lejligheden opslået telt med forfriskninger. Medstifter og direktøren for Hedeselskabet, Enrico Mylius Dalgas, holdt åbningstalen for de over hundrede personer der var fremmødt. Han var selv meget forankret i Grindsted/Billund egnen. Han og sønnen Christian ejede Høllund Søgaard plantage lidt sydvest for Vorbasse, ligesom hans familie var hjemmehørende i Vejle-Vorbasse egnen. Herefter kørte selskabet en tur i toget, der til dagens lejlighed var blevet udstyret med sæder.
Den store succes med Grindsted-Grene Mergelbane affødte flere ideer hos de driftige folk på egnen. I 1889 puslede man med ideen om at begynde persontransport på strækningen Farre-Tistrup. Farre var en station på Vejle-Brande banen og Tistrup var station på den vestjyske længdebane mellem Esbjerg, Holstebro og Struer. Forlængelsen af mergelbanen ville koste i omegnen af 750.000 kr. og driften for to daglige tog i hver retning ville beløbe sig til 35.000 kr. Nogle voldsomme beløb for den lokale befolkning. Hele sagen blev overdraget til Det Danske Hedeselskab, der efter sigende var meget begejstret for ideen.
Men projektet blev som bekendt skrinlagt og der skulle gå endnu 25 år, indtil 1914, inden persontogene begyndte at køre her på egnen. Mergelbaneselskabet slukkede og lukkede i 1946, da man indfriede den sidste gæld og solgte de sidste løsøre. En helt afgørende epoke i hedeopdyrkningens historie her på egnen var endegyldigt slut
