GGIF Fodbolds serie 1 hold vandt 1-0 over Brande lørdag eftermiddag.

Sidste weekends nederlag på udebane i Ikast havde på flere planer sat sine spor i både spillere og trænerteam, for indsatsen efterlod bekymringer for holdets styrke og tackling af modgang. Og frem mod den særdeles svære udekamp mod Brande IF var tankerne mange. “Tvivl” er den dækkende overskrift for alle vurderingerne af holdets tilstand. Og i løbet af ugen fyldte disse tanker og bekymringer langt mere end godt er. Og havde man da bare kunne se en uge ud i fremtiden… sikke mange hovedbrud, man kunne have sparet sig selv for.

 

Vi var stadig uden årets spiller fra sidste år, Oliver Jakobsen, som i første runde pådrog sig en knæskade. Desuden var så stærke offensive spillere som Jamil Faizi og Pirasath Raguleswaran også på skadeslisten. Tre markante spillere i vores trup. Til gengæld havde vi Lasse Kamp og Emil Hergott Hansen tilbage i truppen, og begge gik direkte ind i startopstillingen – og begge leverede en fortrinlig indsats. Det gjorde alle faktisk.

 

Brande IF er et stærkt mandskab. Ikke mindst på hjemmebane. Ingen tvivl om dét. Vi er sikre på, at de vil være et tophold, når regnskabet skal gøres op efter alle 12 kampe. De kan lægge et umådeligt tungt pres på modstanderen, og så er de enormt dygtige til at bevæge sig centralt i opspillet og samtidig skabe rum i længden. Lidt af en opgave at skulle løse. Men vi løste den sørme! Godt endda.

 

Og det krævede en voldsom koncentration, disciplin, hårdhed og viljestyrke. Vi mødte hjemmeholdet i kort og tæt hold mellem kæderne, hvor fokus var at lukke ned for deres centrale, hvilket lykkedes ret godt for Christoffer Wutborg, Kevin Rajakumar på den centrale midtbane med en velspillende Emil Hergott Hansen lige foran sig. Bagkædens centrale spiller Patrick Lauridsen og Sebastian Nørbygaard dirigerede tydeligt sammen med Kenneth Faber i mål. Kommunikationen var langt bedre end sidste kamp. Især i anden halvleg, hvor vi viste mere og mere attitude.

 

I de første 45 minutter havde vi stor fokus på at lukke godt ned for et velspillende hjemmehold, der også kom frem til et par chancer, mens vi også viste tænder i et par hurtige omstillinger. Det var generelt en chancefattig kamp, og vi skulle helt frem til opgørets 86. minut for at dommeren kunne fløjte for scoring. Og sikke en scoring. Vores “kampens spiller” – krigeren Christoffer Wutborg – afleverede fra venstre side en bold måske 10 meter bagud til Emil Hergott Hansen, der IGEN viste sine kvaliteter som skytte fra distancen. Med en velplaceret og hård afslutning sparkede unge Hergott os foran, og selvom vi i de sidste 10 minutter (inkl. dommerens næsten fem minutters overtid) måtte forsvare os lavere end godt var, holdt vi stand og en voldsom stærk sejr var i hus.

 

Vi fik bevist overfor os selv, at vi kan lykkes, hvis holdet præsterer. Sammen. Alle kan byde ind med noget individuelt, men den samlede styrke vinder kampe. Tak, drenge. Det var en fantastisk præstation.