Af Carsten Sander Christensen
Mejeriet Kildevæld (1890-1925) – det gamle mejeri i Vestergade – med mere …
Verdens første andelsmejeri i Hjedding nær Ølgod blev indviet den 10. juni 1882. Herefter vandt andelstanken hurtigt indpas her på egnen. Der skulle dog gå 8 år før Grindsted egnen fik sine første andelsmejerier. Egnens driftige landmænd i Grindsted sogn afholdt den 22. marts 1890 stiftende generalforsamling i Mejeriet Kildevæld som det første andelsmejeri i Grindsted kom til at hedde og mejeriet begyndte allerede produktionen den 23. juli samme år. De første forhandlingsprotokoller er dog meget sparsomme, hvad angår årsager til, hvorfor mejeriet blev oprettet. En kendsgerning var det dog, at hedeopdyrkningen var i fuldt flor og det var derfor nødvendigt at få mejeribruget ind i faste og erhvervsmæssige forsvarlige rammer.
Mejeriet Kildevæld lå i det nuværende Vestergade område. Det første halve år blev der leveret o. 185.000 liter mælk. I det sidste produktionsår i 1925 blev der leveret o. 4.200.000 liter mælk. Produktionen var i rivende udvikling og alt burde være fryd og gammen. Men det var det så ikke. I vinteren 1890-91 samledes folk fra sognet af og til på Grindsted Kro ved Torvet. En særlig hård vinterdag med voldsom snestorm og herefter tøvejr samme dag samledes der særlig mange mennesker i krostuen. Man måtte entre kroen ad forskellige gangbrædder over Borgergade og vejen fra Hejnsvig, den nuværende Ribe Landevej, var nærmest ufremkommelig og oversvømmet. På en strækning lidt syd for byen havde kroen sat den i sognet så kendte Hans Nielsen ind. Han bar så bønderne tørskoede over den rivende flod af smeltevand. Omsætningen talte jo selvfølgelig også hos kromanden Niels Thomsen.
Særligt folk i den vestre del af sognet var meget utilfreds med placeringen af andelsmejeriet i Grindsted by. Placeringen burde være i den vestlige del. Som en storbonde udtrykte det under folkemødet: ”A vel et vær mej, for a haar flest a de kreaturer, der p… unner æ lyw.” Talsmanden fra Kildevæld replicerede i den lettere ophidsede stemning, at han normalt ikke regnede stude for køer. Herefter manifesterede de mange bønder fra Jerrig området sig, her særligt bonden Chr. Jacobsen. Bønderne fra Morsbøl, Modvig, Loft. Urup, Eg og Nollund støttede Chr. Jacobsen. Fundamentalt stod striden om den enkelte bondes indflydelse på mejeriets drift. Vestegnens bønder ville have at antallet af den enkelte landmands køer skulle afspejle hans indflydelse og ikke at alle bønders stemme var lige uanset antallet af kvæg. Man frygtede at et sådant lighedsprincip ville føre til økonomisk uføre.
Striden mundede ud i at der blev opført et andelsmejeri i Jerrig. Det lå på den nuværende adresse Grindsted Landevej 46. Bygningen blev opført ud mod landevejen til Varde. Mejeriet eksisterede i perioden 1890-95, herefter fusionerede man med Kildevæld. Ved indvielsen i Jerrig udtalte bonden Søren Jørgensen fra Eg: ”No bøgger vi, aa saa kjør vi, aa saa ka I komme op aa aag!”. Ved fusionen af de to mejerier den 8. februar 1895, rejste formand for Kildevæld, Jens Præstegaard fra Sønderby, sig op og replicerede til Søren Jørgensen fra Eg: ”Dæ var li’godt dem, der kom op aa aag mæ wos.” Med sammenlægningen udviklede Mejeriet Kildevæld sig hastigt. I perioden 1895-1900 mere end fordoblede man leveringen af mælk. Og ved indvielsen af jernbanerne fra 1914 var leveringen årligt over 3.400.000 liter mælk.
I perioden 1890 til 1925 udviklede Mejeriet Kildevæld sig til at blive et meget effektivt mejeri. Ligesom mejeriet deltog aktivt i byens udvikling. Blandet andet åbnede byens første badeanstalt, et opført badehus på mejeriets grund. Ved brug betalte man til mejeribestyrer Peder Grønlund. Han var blevet headhuntet fra Voldborg Mølle nær Ringkøbing og fik 1.000 kr. i årlig gage samt 50 kr. på vilkår.
Fra starten af 1900-tallet blev interiøret i Kildevæld moderniseret. Centrifuger og dampkedler blev indkøbt, pasteuriseringsapparater, mælkekar, kogeapparater, udvejningsvægte og regulatorer bragt i brug og flere kontrolassistenter til kontrol af produkternes kvalitet ansat i en nyoprettet kontrolforening. I 1912 blev der indlagt elektrisk lys, og samme år indkøbt dampmaskine, kærneælter mm. Leverandøren var Firmaet Paasch & Larsen i Horsens og mejeriet måtte af med 4.125 kr. til alle nyanskaffelserne. Yderligere tiltag for mejeriet var en forening til gensidig støtte mod tab ved mund- og klovsyge på egnen.
Den første verdenskrig satte dog sine mærkbare spor på Mejeriet Kildevæld, ligesom krigen for øvrigt blev et kedeligt bekendtskab for det øvrige danske erhvervsliv i Jylland og på øerne. Mængden af mælk var faldende fra en produktion i 1914 på 3.600.000 liter mælk til 2.100.000 liter mælk i 1918. Under krigen måtte mejeriet på grund af brændselssituationen i Syddanmark investere i tørvemoser i såvel Fugdal Mose som på Sønderby Hede. Dette kom mejeriet til gode i mange år fremover. Den 7. november 1918 døde mejeribestyreren Johannes Jensen i en alder af 34 år. Han var offer for den Spanske Syge der grasserede i Danmark og i hans sted ansatte man mejerist L. A. Madsen. Han blev den sidste bestyrer i Kildevælds 35-årige historie.
Mejeriet nåede i 1915 at fejre 25-års jubilæum. Den 15. juli løb fejringen af stablen. Kl. 5.25 rejste man med toget til Vejle. Her fandt Statsskuet nemlig sted. Frokosten indtog man på Munkebjerg efter en mindre sejlads. Sent om eftermiddagen fik man igen Grindsted i sigte fra togkupeerne. Ved hjemkomsten til Grindsted var der fællesspisning i kroen. Herefter blev der festet til langt ud på natten.
I 1925 var det slut. Allerede på generalforsamlingen den 28. februar 1924 var det blevet vedtaget at bygge et nyt mejeri i Grindsted. I marts sammen begyndt arkitekt Jespersen fra Fredericia at lave udkast til det nye mejeri, der tog navneforandring til Grindsted Andelsmejeri. Placeringen af mejeriet var atter en kilde til ballade, men den 10. juni 1924 vedtog en ekstraordinær generalforsamling, at mejeriet skulle placeres på nordsiden af Østre Alle ud mod Nørregade. På generalforsamlingen den 19. februar 1925 vedtog man at opretholde driften på adressen Vestergade indtil Grindsted Andelsmejeri blev taget i brug. Det blev bygningerne på Østre Alle i eftersommeren 1925. Fra november 1925 blev dele af mejeribygningerne lejet ud. I 1927 blev mejeriets bygninger revet ned og den 23. marts 1928 blev grunden solgt til grosserer I. P. Jensen for 10.300 kr. Hermed var Mejeriet Kildevælds æra forbi. På grunden blev der opført fire beboelseshuse og i dag er der ikke meget der vidner om den foretagsomhed der fandt sted i nutidens Vestergade i starten af det sidste århundrede.
Mejeriet Kildevæld i sin storhedstid med medarbejdere og mælkekuske i Vestergade- Kilde: Billund Kommunes Museer
