Idræt om dagen starter op med cykelture igen

Idræt Om Dagen på cykeltur - Foto: René Lind Gammelmark

Idræt om Dagen starter sommersæsonen op nu på fredag den 7. maj 2021.

Det betyder at man kan komme på en 20-25 km lang cykeltur, når der nu på fredag kl. 9.00 er afgang fra Lynghallen i Grindsted.

Turene kommer til at foregå rundt i omegnen hver anden fredag.

Det er Henry Jepsen der har overtaget opgaven med tilrettelæggelse af turene fortæller Egon Kristiansen, der tidligere har været Cykelminister i Grindsted Firma Idræt (nu Grindsted Familie og Firma Idræt).

Egon Kristiansen fortæller til Netavisen Grindsted at han godt kan cykle en 10 km. tur, men jeg er 86 år gammel, så ture op til 25 km bliver for langt for mig.

Jeg kommer forbi på fredag for at være med til at sende de cyklende deltagere godt ud på sæsonens første tur fortæller han.