Af Carsten Sander Christensen
Holger JensenSommeren og efteråret 1929 i Vorbasse og Hejnsvig var både ualmindelig kold og ualmindelig våd. Fra juni til august faldt der over 300 mm regn, og temperaturen var i snit ikke meget over 14 grader og i efteråret langt koldere. Var dette et forvarsel om hændelser senere på året? Den 29. oktober 1929 (kaldet sorte tirsdag) blev krakket på børsen i New York endegyldigt beseglet.
Markedet løb simpelthen tør for nye kilder til at finansiere den fortsatte spekulation. Børsspekulanter blev ruinerede og virksomheder gik konkurs i hobevis over hele jordkloden. Der var dog langt mellem Vorbasse og New York. Spekulanter boede der jo nok heller mange af i Vorbasse for 92 år siden. Men så dog heller ikke så langt alligevel og en eller andet spekulant eller lignende kunne der jo i princippet godt bo i den lille hedeby …
I 1873 havde Vorbasse-Hejnsvig sognet fået sin helt egen lille solide sparekasse, Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse (mere om den historie i en senere klumme). Fundamentet for den lille sparekasse var først og fremmest tilliden mellem banken og lokalbefolkningen. I mere end 55 år, trods modgang og medgang på egnen, havde denne tillid stået stærkt, men så kom rædselsåret 1929. Nyheden om krakket er nok hurtigt kommet ud til de to lokale filialer i Hejnsvig og Vorbasse, men de økonomiske efterdønninger, det varede jo lidt længere tid, men det behøvede følgerne jo ikke at blive mindre af på Vorbasse egnen.
Faktisk optog krakket vel ikke sparekassens bestyrelse særligt meget for 92 år siden, men det gjorde en helt anden sag. En af sparekassebestyrelsens opgaver var at godkende Vorbasse-Hejnsvig Sparekasses regnskaber. Og her kunne bestyrelsesmedlemmerne ikke rigtig få regnskaberne fra Vorbasse filialen til at hænge sammen. Den lokale bestyrer, Holger Jensen Skov, blev indkaldt til et mindre møde hos bestyrelsen. Han kunne ikke redegøre for uregelmæssighederne og blev derfor hurtigt erstattet af murermester Carl Pedersen.
Vorbasse i starten af 1900-tallet, da Holger Jensen Skov begyndte at investere i den lille by – Kilde:(Billund Kommunes Museer
Holger Jensen Skov var født i 1874 og kom oprindeligt fra Tulstrup i Ikast området og døde i 1956. I sin ungdom arbejdede han i landbruget og han kom til egnen i slutning af 1800-tallet, da han blev tjenestekarl på en lokal gård. Han blev den 30. november 1894 gift med Else Birkelund, født i 1869 og død i 1938 i Vorbasse, og sammen havde de sønnen Niels Mathiesen Skov (1898-o. 1923) og Ane Marie Skov (1894- o. 1924). Else Birkelund var datter af bonde og handelsmand Niels Mathiasen (Birkelund), ham myten om, at Æ Gåedhus, der stammer fra Veerst, skulle være blevet transporteret fra netop denne landsby på hesteryg – stump for stump. I 1904 opførte Holger Jensen Skov huset på adressen Østergade 12. Her blev der desuden indrettet en telefoncentral, hvor hans kone Else blev centralbestyrer. Hun blev for øvrigt lam i benene i en tidlig alder, så det har været et godt job for hende. Hun hed for øvrigt Birkelund fordi faderen Niels Mathiasen mente der var uheld ved navnet Mathiasen, da næsten alle af hans børn med det efternavn døde ganske små. Få år senere blev huset solgt og Holger Jensen Skov opførte et nyt i den vestre ende af byen.
Holger var dog en foretagsom mand og lod endnu flere huse opfører i byen. Fortjenesten af husbyggeriet var jo ikke at foragte, og da han desuden blev gadejordsejer og bymand i bymandslauget kunne han jo udover lidt bolig spekulation også spekulerer lidt i indtægter fra det store Vorbasse Marked. I 1915 byggede han huset på adressen Nørregade 30 (genbo til den gamle lægebolig). Her blev der åbnet en tekstilforretning, ligesom Vorbasse-Hejnsvig Sparekasses Vorbasse filial åbnede her. Under første verdenskrig købte og lejede Holger moseparceller i området, beregnet til tørveproduktion. Så Holger Jensen Skov var vel det man kunne kalde en spekulant.
Det var egentlig bymændene og deres laug i Vorbasse (senere Vorbasse Grundejerforening) der bemærkede uregelmæssighederne først. Holger Jensen Skov, der fungerede som vinkelskriver (en slags juridisk rådgiver med advokatlignende beføjelser), havde deltaget ved et salg af en byggegrund, og Holger havde fået købssummen kontant. Han var jo sparekassebestyrer og havde nemt ved konteringer. Problemet var så bare at beløbet ikke blev konteret. Senere udviklede skandalen sig så yderligere. Som det var kutyme i de gode gamle dage, ordnede landposten, som også var et af Holgers bibeskæftigelser, også postkundernes økonomiske anliggende og ikke sjældent fik han betroet større og mindre summer, som han skulle kontere i sparekassen senere på dagen. Disse transaktioner blev heller ikke konteret. Til gengæld blev Holger Jensen Skovs egen tegnebog større og større.
Og da det også kom frem, at han heller ikke havde indbetalte, de ham betroede penge fra Vorbasse borgerne til kommuneskatten blev det for meget. Sagen skulle jo nok omgående være meldt til politiet. Den slags brugte man bare ikke i Vorbasse o. 1930. Et større møde mellem Holger, bymandslauget, sparekassen og sognerådet blev sat i stand. Her fremlagde delinkventen, altså den afskediget sparekassebestyrer, at han havde haft svært ved at skelne mellem sedlerne i tegnebogen. Han havde haft svært ved at sortere postkundernes sedler fra, når han kom tilbage fra sin rute. Og derfor blev alle sedler i Holgers egen tegnebog. Det tog man så for gode varer på en betingelse, at Holger Jensen Skov betalte alt tilbage. Og det gjorde han så. Herefter flyttede Holger og Else til Kolding, men i 1938 var Else så syg at hun døde i Vorbasse. Efter konens død flyttede Holger lidt rundt i Jylland. Turen gik over Brejning via Ringkøbing tilbage til sin fødeegn omkring Ikast hvor han døde 82 år gammel i 1956.
