Grindsted Husholdningsforening er ved at ”små-opstarte” aktiviteterne og i denne uge har vi fået mulighed for at opstarte vandgymnastikken med to hold og et hold i varmtvandsbassinet. Alle restriktioner og forsigtighedsprincipper overholdes og det giver plads til at 24 deltagere kan indskrives på holdene.
De startede op tirsdag kl. 9.15 til 10.00 og andet hold begynder torsdag kl. 10.00 – 11.45 – det er 6 gange det løber, og det er et tilbud til de deltagere der fik aflyst undervisningen pga. COVID-19. Mere information kan fås hos Ellen Klausen tlf. 2464 3820, mail@ellenklausen.dk
I efterårssæsonen har vi forventning om at kunne tilbyde vandgymnastik med endnu flere deltagere skriver Grindsted Husholdningforening i en pressemeddelelse.