Kiana skal følge Brian Nissens valgkamp

Kiana Lysbjerg Arp Harboe, - Foto: René Lind Gammelmark

Kiana Lysbjerg Arp Harboe, 13 år og bor i Filskov søgte om at komme i Politisk mesterlære, men fik desværre afslag på den ansøgning hun havde sendt.

Da hun sendte ansøgningen var hun kun 12 år, men for en uge siden blev Kiana 13 år gammel.

Kiana Lysbjerg Arp Harboe, – Foto: René Lind Gammelmark

Om Kiana:
Bor hjemme sammen med hendes mor, far og hendes to søstre.
Går i 6b. på Lynghedeskolen, afdeling Søndre.

Hendes mor Britt,  fik den idé at Kiana skulle tage en snak med Brian Nissen, der stiller op som byrådskandidat for Socialdemokratiet.

Kiana og Brian blev enige om at holde et møde, hvor de fik snakket om deres gensidige forventninger til et samarbejde. De blev enige, og er nu i fuld gang med samarbejdet.

Brian Nissen og Kiana Lysbjerg Arp Harboe, – Foto: Privatfoto

Kiana er Brians juniorkampagneleder, og derfor har hun også været med til nogle valgprogramsmøder, hvor valgprogrammet er blevet lavet. Det var hun den 20. maj i Billund, hos Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup.

Kiana vil gerne vide mere om politik, og ser dette som en god mulighed for at få mere viden. Til det amerikanske valg fulgte hun meget med i hvordan de stod mellem Joe Biden og Donald Trump. Hun bruger dette for at finde den politiske ståsted.

Fremtidsønsker:
Kunne godt tænke sig at blive strafferetsadvokat, blive politiker på Christiansborg eller Spindoktor.

Hun sidder i elevrådet på Lynghedeskolen, afdeling Søndre og sidder pt. i skolebestyrelsen, hvor hun har været med i 1½ år.

Et par af Kianas idéer er med i valgprogrammet.

 

Hvad forventer Kiana at få ud af det:
Glæder sig til at komme ud og hænge valgplakater op
Glæder sig til næste møde, for det er meget spændende
Skal ud og møde vælgerne på gaden
At få et større indblik i politik, og hvor hun selv står i det politiske verden
At finde ud af hvad hun vil når hun bliver ældre.