Per Hansen deltager i kampen om at blive Danmarks Bedste løber i morgen

Per Hansen - Foto: René Lind Gammelmark

Det sidste år har Grindstedløberen Per Hansen trænet forud for et 24-timers løb der skulle have været afviklet den 29. maj i år i Sæby. Men løbet blev først på året aflyst på grund af Corona.

Men træningen var ikke spildt, idet han fik mulighed for at deltage i et andet løb, nemlig DM100 i Viborg, et løb der starter kl. 8 i morgen.

DM 100 er et løb hvor man løber 100 kilometer rundt om Søndersø (ca. 17.5 runder). DM på 100 km. distancen afholdes for sjette gang i Viborg og der er 48 tilmeldte.  Der bliver samtidig afholdt et 50 km løb – og her er der 29 tilmeldte.