Sanders Historiske Hjørne: Sdr. Omme Kirke – familien Juel

Af Carsten Sander Christensen

Når man i Sdr. Omme by kommer kørende af landevejen fra Skjern ud mod Bredsten, dukker Sdr. Omme Kirke op på venstre hånd. Det første der falder i øjnene, er kirkens udformning. Tårnet mod vest og den meget aflange kirkebygning. I folkemunde har kirken aldrig heddet andet end Lange Maren. Kirken er første gang nævnt i håndskriftet Ribes Oldemor, den danske stats fortegnelse over kirker i middelalderen, i slutningen af 1300-tallet.

Men Sdr. Omme Kirke er givetvis ældre. Helt tilbage til 1100-tallet, hvor de fleste danske landsbykirker stammer fra. På grund af de langstrakte hedearealer har Sdr. Omme sogn altid være stort arealmæssigt. Indtil 1908 var Hoven sogn i det daværende Ringkøbing Amt anneks til Sdr. Omme sogn. Indtil 1911 var Blåhøj, Filskov og Sdr. Omme ét sogn, der var placeret i Nørvang Herred og vestligst i Jelling Syssel. Sognet strakte sig derfor over temmelig mange kvadratkilometer.

Efter Reformationen i 1530erne tilhørte kirken kongen, men blev 1697 solgt til justitsråd og hofjunker, Poul Eggers, der samme år overdrog den til oberst David Brockdorff på Estrup Hovedgård lidt vest for Vejen. Omkring 1754 købte Claus Svitzer på Juellingsholm kirken. Han ejede den i fire år, hvorefter en købmand, Ulrich Frik, fra Kolding og den var i familiens eje indtil 1811. I Jydske Lov fra 1241 står der, at kirken skulle være hvermands hjemhus. Efter 1811 blev dette fulgt, da kirken var ejet af samtlige hartkornsbesiddere i sognet. De blev derved alle tiedendeejere. I 1912 overgik kirken til selveje.

Om den nuværende kirke har afløst en trækirke efter Vikingetidens afslutning vides ikke med sikkerhed. Man ved dog, at kirken igennem de små tusind år den har eksisteret har skiftet udseende. I middelalderen og renæssancen var det egnens herregårde, der var såvel protektor som mæcen over for kirken. I Sdr. Ommes omegn fandt man i 1500-tallet en lille borgformet herregård, Juellingsholm. Slægten Juel, der ejede herregården, donerede større beløb til kirken. Mogens Juel, ejer omkring 1574, tog Sdr. Omme Kirke under vingerne. Fra slutningen af 1500-tallet renoverede Jens Juel, søn af Mogens Juel, kirken adskillige gange. Ligesom han donerede en ny prædikestol i 1596 samt oprettede et epitafium (gravmæle) for Juel’erne.

Da han døde i 1602, blev der opsat et epitafium af træ. Anne Grube, enken efter Jens Juel, forpagtede kirketieenden og havde i mange år hvervet som kirkeværge. Det var under hende, at kirken fik sit nuværende udseende. Man regnede, at den store udvidelse af kirkebygningen skete i starten af 1600-tallet. Fra 1619 findes der nemlig en skriftlig kontrakt mellem Anna Grubbe og murermester Christian Pedersen fra Varde om forlængelse af kor og skib. Derimod ved man med sikkerhed, at tårnet er opført i 1622. På en sten inskription på kirkens vest gavl står der LODFAG BDTS 1622.  ”Lod Fru Anne Grubbe bygge dette tårn. Sdr. Omme 1622.” Stenene der blev brugt til såvel udvidelsen som til bygningen af tårnet regner man med stammer fra den nedrevne fillialkirke Østergård Kirke i Filskov.     

Endnu en ændring af kirken i 1600-tallet var et nyopført våbenhus. Men først måtte det gamle brydes ned. Og det gik ikke stille for sig. Ifølge sagnet forstås. Straffen for nedbrydningen og for at anvende tømmeret til et nærliggende møllehus, var at Anna Grube hjemme på Juellingsholms blev hjemsøgt af et genfærd. Det var bygmesteren af det nedbrudte våbenhus, der jog gennem borgens værelser. Genfærdet forsvandt dog fuldstændigt, da det ovennævnte tårn stod færdigt.

Kirkegårde er et forholdsvist sent fænomen her på egnen. Kirkegårdsdigerne blev opført primært for at holde de vilde dyr ude. Det samme gælder for kirkegården ved Sdr. Omme Kirke, som sikkert har fået det meste af sit nuværende udseende i slutningen af 1800-tallet. Kirkegården er udvidet mod nord i to omgange, 1928 og o. 1950. Den oprindelige del, omkring kirken, har mod syd og øst bevaret gamle vedbend-begroede kampestensdiger. Vestre dige blev 1918 omdannet til en cementsat kløvstensmur, som ved udvidelsen 1928 er forlænget mod nord. Kirkegårdens yngste, nordre afsnit strækker sig frem til det nedlagte jernbanespor og omgives af cementsatte kampestensdiger, hvoraf en del sten sikkert er hentet fra et sløjfet dige mod nord. I tilknytning til kirkegården blev der i 1928 rejst et ligkapel.

Mange præster har gennem tiden stået på den lokale prædikestol. Enkelte skiller sig dog ud. Den kendteste præst i nyere tid er nok Poul Olesen. Han blev født i 1893 i Gårslev ved Børkop som søn af teolog og biskop i Ribe Stift, Oluf Olesen. Fra 1922 til 1963 var Poul Olesen præst i Sdr. Omme. Han døde i en alder af 89 år i 1982. Af andre interessante præster kan nævnes Emil Kristian Thyssen der var præst 1885 til 1894. Han flyttede herefter til Ølgod sogn, hvor han var provst til og med 1916. Emil Kristian Thyssen var medstifter af Sdr. Omme Plantage A/S i 1901. Endelig var der Knud Erik Jensen, præst fra 1968-1979, der kaldte sig selv ”Folkekirkens Nødhjælp”, da han i perioder var præst, ringer, organist og kirkesanger på en og samme tid. Knud Erik Jensen var oprindeligt præst i Næsbjerg, 1958-1968, men han kom til Sdr. Omme for at løse en præstestrid.

I 2021 er der to kirker i Sdr. Omme Sogn: Sdr. Omme Kirke og Østerby Kirke i Statsfængslet lidt øst for Sdr. Omme. Sdr. Omme Kirke servicerer altså ene kirke sognets godt 2.000 sognebørn