På Fynsgade Plejecenter kunne de fredag eftermiddag nyde en fantastisk stjernestund med nostalgi og danske hits fra 1960’erne “Når alt går i Nilfisk”. Der blev sunget kendt danske sange, nogle beboere sang begejstret med, andre rokkede lidt med foden, eller gyngede i takt og et par stykker blev meget berørt over de minder der blev fremkaldt, der trillede lidt tårer, mest af glæde men også blandet med lidt savn.
Et par beboere kunne fortælle om hvor lang tid det tog at ordne håret, særligt når der skulle bruges franskbrød som en del af opsætningen.
Alle var begejstret både over forestillingen, og ikke mindst over at vi nu igen kan få glæde og liv ind i huset fortæller Birgitte Christiansen der er leder på Fynsgades Plejecenter.
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto