Ny job7.dk hjemmeside skal hjælpe virksomheder med rekruttering og opkvalificering

Pressefoto: Job7.dk
Vi maler byen rød - gas

Står din virksomhed og skal bruge nye medarbejdere? Så start med at gå ind på Job7.dk, og se hvad de syv jobcentre i trekantsområdet kan gøre for dig.

En relancering af Job7.dk’s hjemmeside gør det nemmere for virksomheder i trekantområdet at få hjælp til at rekruttere og opkvalificere nye medarbejdere.

Pressefoto: Job7.dk

Hjemmesiden drives af Jobcentrene i Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Under betegnelsen “Job7.dk”, samarbejder de på tværs af kommunegrænser. Samarbejdet blev etableret i 2016 med det mål at sikre fremdriften for erhvervslivet i hele området skriver Job7.dk i en pressemeddelelse.

Konkret betyder det bl.a., at du kun behøver henvende dig i et jobcenter for at søge arbejdskraft i alle syv kommuner. Findes den ønskede arbejdskraft ikke, udvikler de syv jobcentre, i samarbejde med din virksomhed og din branche, opkvalificeringsprojekter for ledige, så din virksomhed sikres kvalificeret arbejdskraft.

Og netop opkvalificeringsprojekterne har OTV Plast i Vejen gode erfaringer med. Her er 31 årige Gita nu fastansat efter at have gennemført et Job7-forløb. Det kom i stand på baggrund af en mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for industrien. Efter forløbet matchede Gitas lokale jobcenter hende med OTV, der søgte unge til en uddannelse som industritekniker.

Pressefoto: Job7.dk

Det gjorde jobcenteret både fordi virksomheden manglede kvalificeret arbejdskraft, og fordi OTV er klar til at tage del i den samfundsopgave det er, at uddanne de kommende generationer. 

”Vi tager gerne et samfundsmæssigt medansvar, og de senere år har vi derfor uddannet arbejdskraft”, forklarer direktør Henrik Jylov og forsætter: ”Med Job7-samarbejdet og det lokale Jobcenter i ryggen er det blevet lidt lettere.”

På den nye udgave af Job7.dk kan virksomheder blive klogere på de forskellige services, jobcentrene i fællesskab kan tilbyde. Derudover kan virksomhederne se nærmere på nogle af de gode historier, som er skabt gennem samarbejdet.

Fakta
 
– Job7 er et tværkommunalt samarbejde mellem Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle jobcentre. Siden 2016 har Job7 i samarbejde men virksomheder og uddannelsesinstitutioner gennemført 6-8 opkvalificeringsforløb om året, målrettet områder med mangel på arbejdskrat.

Julemessen2024