Af Louis Bülow
RedaktørJohannes G. Sørensen – med rødder i Kirkeby Mark ved Sønder Omme – skal ved skæbnens forunderlige tilskikkelse blive journalisten, der viderebringer både det tungeste og lykkeligste budskab i Danmarks historie.
Johannes G. Sørensen – Kilde: Nationalmuseets Samlinger Online
Da Danmark bliver besat om morgenen den 9. april 1940, falder det i hans lod at oplæse kongen Christian 10.s budskab i Statsradiofonien til det danske folk, og fem år senere er det ham, der fra London videreformidler befrielsen til Danmark.
Om aftenen den 4. maj 1945 når frihedsbudskabet til landet gennem BBC’s danske udsendelse, der sendes fra et kælderstudie i London under den historiske gade The Strand – og Johannes G. Sørensen er manden med den gyldne stemme.
Netop dén aften sætter hans forældre – den gamle købmand Jens Sørensen og hustruen Marie – sig godt tilrette i deres lune stue i Ansager for bag nedrullede gardiner at lytte til deres søn, der som så mange gange før speaker fra London.
Klokken er 20,36 fredag aften den 4. maj 1945 …
Efter en kort pause for slukket mikrofon kan Johannes G. Sørensen improvisere dè ikoniske ord, der for tid og evighed vil udødeliggøre frihedsbudskabet og markere afslutningen på fem forbandede år.
”Her er London … I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager …”
Sidst i udsendelsen sender han en varm hilsen til sin mor i Ansager, der netop på befrielsesdagen fylder 67 år.
Karen Andreasen – en ung mor til fire små drenge – fra Vestergade 21 i Grindsted står ved stuens vinduer og betragter tavst den sydende heksekedel. I de hektiske befrielsestimer eksploderer også Grindsted nærmest i euforisk glæde og begejstring.
Karen og Arne Andreasens fire drrenge i oktober 1944 – Kilde: Privatfoto
De forhadte mørklægningsgardiner bliver flået ned og smidt på flammende bål i gader og stræder, tændte stearinlys sættes i alle vinduer. Man omfavner hinanden, man fester og synger It´s a long way to Tipperary og danske nationalsange til langt ud på natten.
Men det er også de dødes aften. Karen Andreasens glæde ved befrielsen er iblandet sorg og vemod over dé modstandsfolk, der har betalt den højeste pris. Hun tænker på dem, man savner – dem, der ikke klarede den:
I Grindsted er det den 22-årige kornet Knud Børge Madsen, den 23-årige modstandsmand Kaj Schiørring, den 24-årige politibetjent Eigil Krogh Pedersen, den 20-årige landbrugsmedhjælper Søren Bojsen Madsen, den 41-årige cand. pharm. på Grindstedværket Palle Hansen og den 39- årige maskinmester på Grindstedværket Arne Mikael Hansen.
Navne på seks sande helte, alle fra lokalområdet, der ofrede deres liv i kampen mod tyranni og undertrykkelse …
Og Karen Andreasen tænker på dét menneske, hun savner mere end nogen anden – hendes mand, modstandsmanden Arne Andreasen, der har overlevet måneders mareridt i KZ Neuengamme og nu er blevet reddet til Sverige med De Hvide Busser.
Sønnen Ole Andreasen, der dengang var en purk på fem, har i Egnsbogen for Grindsted/Billund 1982 ladet tankerne søge tilbage til den store aften: ”Befrielsesaftenen havde sin egen stemning. Ifølge termometret kan det have været koldt, men der var i alle tilfælde en utrolig varme i luften, og nu kommer far snart hjem … ”
Mange år senere skal det blive Ole Andreasen forundt – akkurat som Johannes G. Sørensen – at få sin stemme udødeliggjort i æteren for sine legendariske introer til TV-serien Matador.
Den selvsamme 4. maj aften sætter Lise Hjorth – en køn og opvakt pige med lyse prinsessekrøller og smilende øjne – sig godt tilrette sammen med sine kære i stuens hyggekrog med vægreoler fyldt med bøger og billeder af familiens børn.
Den lille pige Lise Hjortgh i 1944 – Kilde: Privatfoto
Klokken har netop passeret 20.30, der tysses, for nu skal der lyttes – ikke til faderen direktør Niels Hjorth, der ynder at sidde i sin yndlingsstol og læse højt for sine små poder af Onkel Toms Hytte. Heller ikke til Statsradiofonien men derimod til BBCs danske nyhedsudsendelse, der melder sig fra et kælderstudie i London.
I den store lejlighed på 1. sal ovenpå Andels-Svineslagteriets kontorlokaler i Grindsted skal den 6-årige Lise få minutter senere opleve det lykkeligste budskab i Danmarks historie.
Den lune stue står på den anden ende, og Lise fortæller om de hektiske øjeblikke: ”De sorte mørklægningsgardiner blev hevet ned overalt. Og min mor fandt frem – fra den øverste hylde på det store egetræschatol – en lille æske ægte chokolade, hun havde gemt til befrielsen. Vi var spændte – og chokoladen var alt for gammel og overgemt …”
I den anden ende af landet i København tager en vis Anker Jørgensen – nu 22 år gammel og leder af en stor modstandsgruppe – samme aften byen rundt med en overfyldt sporvogn for på nærmeste hold at opleve befrielsen.
Den unge modstandsmand Anker Jørgensen ved befrielsen – Kilde: Frihedsmuseets Modstandsdatabase
Han har ellers den aften indkaldt sin modstandsgruppe til alarmprøve kl. 22 men kan i stedet notere i sin dagbog:”Kl. 21 Befrielsen. Panik og vild Jubel. Sporvognene med Passagerer paa Taget. Fuld Blus over det hele … Man græd den 9. April 1940 og sang nu den 4. Maj af Glæde.”
Peter Sand – den unge og sangglade hotelkarl fra Grand Hotel i Grindsted – bliver i de hektiske befrielsestimer i maj 1945 vidne til et bizart optrin, da et kompagni tyske soldater tidligt lørdag morgen den 5. maj stiller op foran hotellet, der er beslaglagt af Wehrmacht til indkvartering, for at synge Deutschland, Deutschland über Alles.
Dét får den unge hotelkarl til at stille sig op tæt ved, svinge med et amerikansk flag og synge Stars and Stripes Forever for fuld udblæsning. Dét falder mildest talt ikke i god jord, og han må flygte på cykel med tyskere i hælene og søge skjul i plantagerne ved Sønder Omme.
Først sent dén aften vover Peter Sand sig tilbage til Grand Hotel. Få måneder senere tager han afsked med hotellet i Grindsted for at søge lykken i København.
Et lille årti senere har hotelkarlen fra Grindsted skrevet sig ind i alle historiske annaler som en berømt tenor og operastjerne, der færdes hjemmevant på mondæne operascener og i de største internationale koncertsale overalt i Europa. Samtidigt brager han igennem som samtidens og sin generations betydeligste salmekomponist.
Hans Peter Christensen – modstandsbevægelsens by- og distriktsleder i Grindsted – har ved befrielsen i maj 1945 nok at se til med at holde ro og orden. Afhentning af danske medløbere, værnemagere og stikkere indgår som én af gruppens opgaver.
En anden opgave er dé 2700 civile tyske flygtninge, der i dé dage ankommer til Grindsted i overfyldte tog- og kreaturvogne. Med H. P. Christensens ord:
”Om aftenen den 6. maj ankom et tog med 1200 flygtninge, der havde været 6 dage undervejs – fra København, disse var meget forkomne og sultne, og jeg fik byens befolkning til hver især at fremsende en god madpakke. Jeg syntes også, at vi på det tidspunkt havde råd til at være godgørende.”
Enkelte flygtninge er på grund af nød og barske strabadser i en kritisk ringe forfatning, og ved ankomsten til Grindsted finder man nogle få, der ligger døde i togvognene.