Vestermarkskirkens Gokartklub vil gerne have flere med

Foto: René Lind Gammelmark

Vestermarkskirkens Gokartklub har fem gokarts, tre 60ccm og to 100ccm gokarts.

Medlemmerne af klubben mødes hver mandag eftermiddag/aften, og i sommerhalvåret foregår det på gokartbanen på Vesterhedevej, og i vinterhalvåret er det på værkstedet ved Vestermarkskirken.

Det er ikke kun for drenge,  og i øjeblikket er der da også en pige med på holdet.

Klubben er den eneste Ungdomsklub i Billund kommune der tilbyder Gokart, og er før børn mellem 10 og 16 år gamle. Der er plads til flere i klubben, så skulle du få lyst er du velkommen til at kontakte Leif Jensen enten pr. telefon 20 10 28 91 eller via Vestermarkskirkens hjemmeside.

Der er i øjeblikket 10 tilmeldte, men det helt optimale er 3 børn pr. gokart. Børnene står selv for alt det praktiske med at gøre gokartene klar til løb, servicere dem og håndterer dem i klubbens eget værksted. Det er også børnene selv der har ansvaret for at gokartene er i orden når de kører ud på banen, men de voksne holder øje med om børnene nu også har styr på det, og vejleder børnene så det er sikkert.

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Netavisen Grindsted var mandag aften en tur på gokartbanen, og du kan klikke på billedere i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse.

Kontorbutikken refurb banner