Jørn Sletting hjalp ældre kvinde ud af brændende bolig

Foto: René Lind Gammelmark

Jørn Sletting fra Grindsted arbejder midlertidigt hos Hjælpemiddeldepotet i Vejle. Fredag formiddag skulle han ud til en ældre dame på Løget Høj i Vejle for at kontrollere en personlift.

Han havde forgæves forsøgt at ringe til beboeren på telefon, men kom ikke igennem. Derefter valgte han at køre ud til hende, og det må siges at være en god beslutning, for da han kom der ud, kunne han høre nogen råbe inde fra lejligheden: Hjælp det brænder.   Han løb ud af af opgangen og fik fat i to viceværter fra boligforeningen, og vi løb tilbage til lejligheden og fik døren lukket op. Røgen væltede ud, og vi tog en dyb indånding og løb ind i lejligheden, hvor beboeren sad i kørestol. Vi fik hende hjulpet ud af lejligheden fortæller Jørn Sletting.

Jørn Sletting er forståeligt nok rystet over oplevelsen, og har via sit job fået tilbudt krisehjælp hvis det bliver nødvendigt.