Brian Østergaard der ejer Østergaards Automobiler på Thorsvej i Grindsted købte i Juli måned i år bygningerne på Fælledvej hvor Stenovns Pizza, Wutomi genbrug og Kiwi har haft til huse. Grunden er 5000 kvadratmeter stor.
Vil gerne have det til at se pænt ud
Brian fortæller at han som Grindsted dreng kom og købte slik i kiosken, og derfor betyder det også meget for ham at få lokalerne renoveret så det kommer til at se pænt ud igen. Brian Østergaard fortæller samtidig at man når lokalerne er nyrenoverede kan få et lejemål der er noget billigere end inde i midtbyen.
På grund af lokalplanen er det muligt at have kontor, slagter, cykelhandler,, frisør eller andet erhverv i lokalerne, der er egentlig ikke nogen begrænsninger.
Ladestandere til el-biler
Brian vil også sætte fire lade standere til elbiler, disse lade standere bliver offentlig tilgængelige, så elbilerne i området kan blive opladet der.
Er klar til at høre fra interesserede lejere
Efter planen skal renoveringen være færdig, så lokalerne kan lejes ud fra sommeren 2022, men hvis man står og mangler lokaler nu, så må man meget gerne kontakte mig på tlf. 5371 2144, så finder vi ud af noget.
Bygningerne har hidtil været ejet af KFI der har til formål at støtte frie købmænd. Discountkæden KIWI havde indtil 2017 butik i de lokaler hvor Superland holdt til, og Brian Østergaard fortæller at han i tre måneder forhandlede med KFI om at købe lokalerne.
Har en plan med renoveringen
Noget af det der skal ske med bygningerne, er at alt det der blev bygget til den oprindelige bygning, på grund af pladsmangel vil blive pillet ned igen. Det er f.eks. vindfanget foran der skal fjernes, og samtidig bliver det der er bygget ud foran Wutomi Genbrug også fjernet, så alt mere eller mindre kommer til at blive ført tilbage til den rå bygning hvor Superland holdt til.
Arkitektfirmaet Sand og Lundgaard har stået for at lave tegninger mv. Plantegningen er lavet for det indvendige, men den er endnu ikke sendt til godkendelse, så en ny lejer kan godt nå at få tilpasset sit lejemål hvis man forholdsvis hurtigt kontakter Brian Østergaard.
I den lange del af facaden ud mod Fælledvej kommer der høje vinduer i, der bliver indgang til tre nye lejemål fra denne side. Der kommer også en indgang i det andet hjørne af bygningen, så der i alt kommer fire lejemål der hvor Kiwi holdt til. Både Wutomi Genbrug og Stenovns Pizza bliver hvor de er, men facaderne her bliver også renoveret. Der vil stadig være en overbygning foran Stenovns Pizza så deres kunder kan sidde udenfor for at spise.
Sådan ser det gamle KIWI lokale ud nu – Foto: René Lind Gammelmark
Sådan ser det gamle KIWI lokale ud nu – Foto: René Lind Gammelmark
Sådan er det planen at det kommer til at se ud
Sådan er det planen at det bygningen kommer til at se ud, når den er renoveret – Illustration: Sand & Lundgaard
Sådan er det planen at det bygningen kommer til at se ud, når den er renoveret – Illustration: Sand & Lundgaard