Sanders Historiske Hjørne: Professor Labri, mindesten, Vorbasse Krigshavn og gøglertraditionerne der forsvandt

Af Carsten Sander Christensen

Værsgo, værsgo! Tag kæresten under armen, svigermor i nakken … adgang for alle, tykke og tynde, store og små, grever, baroner, baronesser og køkkenskrivere … Ammer og husarer går gratis ind, når de tager hovedet under armen … (Professor Labri ved indgangen til sit telt)

Tyve kilometer sydøst for Grindsted ligger den lille by Vorbasse med omkring 1.300 indbyggere. Det første man kommer til at tænke på når hører om landsbyen er det store årlige Vorbasse Marked med 250.000 gæster. Det næste man tænker på er byens flådehavn, bedre kendt som Vorbasse Krigshavn. Oprindeligt var det en branddam/gadedam og et område hvor køerne drak vand. For en del år siden lå der både en dansk korvet (søsat i 1984) og en russisk ubåd (søsat i 1990) i krigshavnen. Krigsskibe har ligget på red her siden 1924. Nu er der kun legetøjskorvetten tilbage. Ubåden bestod kun af tårnet og står nu på campingpladsen. Marked og krigshavn er tæt forbundet den berømte danske gøgler Professor Labri. Det fysiske bevis står tæt på markedspladsen på Hovborgvej. Mindestenen for Professor Labri, Gøglernes Konge, blev rejst den 18. juli 1975, og den var designet af kunstneren Sven Lindstow.

Det var den daværende formand for Vorbasse Grundejerforening, bagermester Aage Schmidt, der foretog afsløringen af mindestenen. Det gjorde han sammen med den daværende formand for Dansk Teltholderforening, Otto Krüger, en forening der samtidig var foreningen for sammenslutningen af danske gøglere. Ifølge Otto Krüger var mindestenen i Vorbasse, den første der var blevet rejst for en af de ægte gamle gøglere, og den gamle troldkarl og lurendrejer Labri ville have frydet sig meget over det lidt særprægede designede relief på den mindesten var blevet rejst for ham. Ligeledes kunstneren og billedhuggeren Sven Lindstow fra Kolding deltog den julidag i 1975 samt den berømte gøglerpræst Anders Bork Hansen (1909-1993), der var præst Løgumkloster Kirke mellem 1951 og 1978. Ligeledes i Løgumkloster på Markedspladsen finder man en berømt Gøglerstatue med personerne Anders Bork Hansen, Rottekongen Cibrino og Teltholderforeningens formand Valdemar Jessen. Alle personer der tog initiativet til en årlige gøglergudstjeneste i byen und det årlige Klostermærken Marked. Statuen blev rejst i 1981.

Professor Labri blev født den 5. august 1863 i Nyborg og han døde, som 71-årig, en dag i marts i 1935. Labri fik en storslået begravelse fra Skt. Knuds Kirke i Odense og hans gravsten står stadig på Assistentskirkegården i Odense. Hans borgerlige navn var Johannes Marinus Dines Petersen. Det menes, at navnet Labri stammer fra en fransk advokat, Labori, og dertil føjede han selv professortitlen, som han i øvrigt på et tidspunkt var ved at miste, men det klarede han ved at fjerne det ene s, og så var han stadig professor. I sin ungdom kom han i skomagerlære, men stod ikke sin læretid ud, fordi han havde et stort ønske om at blive sømand. Livet som sømand varede ikke ret længe. Det fortælles, at han faldt ned i lasten på et skib, hvorved han pådrog sig en skævhed i kroppen, og den skade fulgte ham hele livet. Endelig drømte han om at blive linedanser eller skuespiller, men det satte hans invaliditet en stopper for. Han blev i stedet en fremragende tryllekunstner, og sammen med sit store talent for underholdning, rejste han i sommerhalvåret rundt til markeder og byfester over hele landet. Men for at tjene til livets ophold, måtte sommerens indtægter suppleres med anden indtægt i vinterhalvåret, hvor han ernærede sig ved salg af billeder og religiøse småblade. Blandt andet i København og Odense.

Privat gik professoren altid klædt i sort diplomatfrakke og høj hat, og om vinteren havde han uldne tørklæder viklet om halsen. Desuden bar han lorgnetter, der var fastgjort med en lang sort lidse, og så havde han i øvrigt altid en kort cigarstump dinglende i mundvigen. Han drak ikke stærke drikke, men kaffe i spandevis fortælles det. Når han optrådte kunne have præstekjole, habit eller andre former for gevandter på. Professor Labri forskellige nærmest geniale metoder når publikum skulle overbevises. Når den berømte gøgler kom på scenen, bad han straks publikum om at klappe, så de mange mennesker udenfor kunne høre, at det var en god og morsom forestilling. Den som klappede længst, blev ofte belønnet med en femkroneseddel. Publikum klappede, og Labri scorede gevinsten. Sådan gik det hver gang, når den navnkundige gøgler besøgte landets festpladser.

”Når gøgleren ødslede sin glædes overskud ud over publikum, skete det med livsglæde og overskud i sindet. Han nåede ydmyge egne i vores indre, og skabte glæde og fryd.” Udtalelsen var fra Gøglerpræsten Anders Bork Hansen og han satte pris på Professor Labris gøglerkunst. Selv konkluderede Labri ”Jeg var i lære som skrædder, men så sagde min mester, skrædder bliver du aldrig min ven – måske professor i lapperi”. Men det er absolut en kunst og vel nok også en alvorssag at gøre sine medmennesker glade. Jobbet som en cirkusklovn er ligeledes en kunstart. Og rigtige ægte cirkusklovne har det kun været få af i verdenshistorien.

Professor Labri er måske den mest markante skikkelse i dansk gøgls historie. Det der gjorde ham så populær var at han bragte gøglet til selv de fjeneste egne af Danmark. Ingen egn var for fjern for særprægede gøglerkunst. Labri, Professor Tribini med flere er dansk gøgls absolutte guldalder. Professor Labri har været en personlighed, siden han kunne trække publikum i store mængder til han lidt særprægede show. Det kostede mellem 10 øre for børn og 25 øre for voksne at komme ind i hans telt. Han udfyldte selv alle roller og der var aldrig remedier indblandet i hans tricks.Labri var en fremragende tryllekunstner og manipulator. F.eks. har han flere gange på Vorbasse Marked reklameret for at alle ungersvende kunne komme ind og se Vorbasse by night. Tricket viste sig at være det bælgmørke telt og så hørte man Labris stemme og så hev han op i teltdugen og man så gadelyset på Østergade i det fjerne. Kort efter lovede han publikum en lyslevende krokke’dil (udtalt på fynsk), herefter tændte han nogle lys og så stod han med en krukke dild. Udover frikadellens flugt over plankeværket, galochens march over Knippelsbro, som hører til blandt professorens kendteste vrøvlemonologer, gjorde han også Vorbasse kendt over hele landet, ved at benytte enhver lejlighed til at omtale byens gadekær, som en krigshavn. Som et sidste kuriosum kan det siges at Erik Balling i 1981 ærede Professor Labri i filmen Olsenbandens flugt over plankeværket (næstsidste), der var opkaldt efter frikadellens flugt over plankeværket monologen