Og ikke alt er sort/hvidt – kunstudstilling i Galleri SAM

Galleri Sam - PR-Foto

Lørdag den 6. november er der fernisering på Galleri SAM’s nyeste udstilling – OG IKKE ALT ER SORT/HVIDT. Det foregår fra kl. 13 til 17.

Efter ferniseringen er udstillingen åben fredag, lørdag og søndag fra kl. 13 til 17 indtil den 12. december 2021.

Vi ser frem til at åbne udstillingen “- og ikke alt er sort/hvidt” med billedkunstner Finn Have og billedkunstner/skulptør Poul Jepsen.

Finn Have (f. 1952). Billedkunstner. Finn debuterede som billedkunstner på Kunstnernes Påskeudstilling i 1976.

Finn Have – Foto: Privatfoto


Finn Have arbejder i et ekspressionistisk, malerisk udtryk. Finn udtaler i forbindelse med udstillingen, at ”min kunstneriske praksis kan vel siges at falde i hovedsagelig to dele: For det første konceptprægede udstillingsprojekter som er ledsaget af et bog projekt såsom ”Dit Sted
‒ Mit Sted” og ”Åndehuller” vist på Randers Kunstmuseum i hhv. 2006 og 2017 og senest ”Crossover” som netop har været vist på Odder Kunstmuseum.
For det andet Plan Air Maleri ‒ altså malerier malet i naturen. På udstillingen her vises eksempler på det sidste”.

Finn har udstillet og er repræsenteret på kunstmuseer og i private samlinger i Danmark og i udlandet. Finn Have er medlem af Billedkunstnernes Forbund og Kunstnersamfundet. Han deltager i udstillingen med en række nye værker.

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Finn Have – Foto: Privatfoto

 

Poul Jepsen (f. 1954). Billedkunstner og skulptør. Poul Jepsen er uddannet på Århus Kunstakademi 1976-79 i skulpturafdelingen v. Henning Wienberg.

Poul Jepsen – Foto: Privatfoto

Poul Jepsen udtaler om det at skabe og arbejde med kunst: ”Jeg arbejder med skulptur ud fra 2 tilgange.
1. Tanken om at vise noget bestemt, en følelse, en form, en figur, en tanke eller en historie. Først skitse så modellere eller fremstille med dette mål for øje. Fastlagt proces. Tit med udgangspunkt i kroppen eller dele af den. Ofte halvnaturalistisk.
2. Fascination af en form, en ting eller et materiale. Leg, og så tanken: hvad nu hvis… formen blev gentaget, blev vendt på hovedet, blev sat sammen med noget andet, fik en anden farve, blev lavet i et andet materiale i et undersøgelseslaboratorium osv. Vejen er målet. Arbejdsprocessen er det største”.

Poul arbejder med bronze, ler, gips, beton, træ, ready mades, m.m. Poul Jepsen har deltaget i adskillige censurerede udstillinger. Han udstiller alene eller i gruppesammenhæng på gallerier og i kunstforeninger og har solgt til kommuner og amter samt private.

Poul Jepsen er medlem af BKF. DBS. OK18. Han deltager i udstillingen med en række nye værker.

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

 

Galleriet er åbent fredag, lørdag og søndag klokken 13-17 til den 12.december. Samt efter aftale.
  
Galleri Sam finder du på Grenevej 23,  7190 Billund.

Du kan se mere på galleriets hjemmeside