Vestjysk Bank har ansat Maria Møbjerg Jensen, 28 år, som privatrådgiver i Grindsted filialen. Hun er uddannet cand.merc. og har tidligere arbejdet hos Sydbank i Grindsted.
Maria er opvokset i Sdr. Omme, men bor nu i Grindsted sammen med familien.
– Grindsted er en rigtig dejlig by at bo i, og derfor er jeg også glad for at arbejde i lokalområdet og have en arbejdsplads, der støtter op om vores lokalsamfund. Det engagement glæder jeg mig til at være en del af, fortæller Maria.
Udover kæresten Peter tæller familien også børnene Lærke og William på henholdsvis 2 og 4 år. Fritiden bruges gerne i hyggeligt selskab med vennerne og på fællesaktiviteter med familien skriver Vestjysk Bank.